Luk

Investorer skyder halv mia. i nyt AGF-stadion

| 3F Superliga | 67 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - AGF
Superligaen Grundspil (15/12)
bet365 1,57 3,80 6,00
NordicBet 1,61 4,15 5,45
YouBet 1,61 3,90 5,80

Aarhus Kommune har mandag præsenteret planerne for et nyt stadion i byen, og private investorer har sagt ja til at donere en halv milliard kroner til projektet.

Ved et pressemøde fredag har Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, præsenteret planerne for et nyt projekt, der blandt andet omfatter et nyt stadion i byen.

Det bekræftede Jens Bjerg Sørensen fra Salling Fondene, der sammen med Lind Invest har sagt ja til at donere en halv milliard, hvis forundersøgelserne af et nyt stadion i Aarhus falder i hak.

- Vi har sammen med Henrik Lind og Lind Invest afgivet en hensigtserklæring om at donere en halv milliard til projektet. Vi synes, at tiden er kommet til at sikre et smukt og banebrydende stadion i absolut verdensklasse. 

- Vi er mange, der tror på, at det vil give Aarhus et markant løft og mange nye muligheder, sagde Jens Bjerg Sørensen ifølge stiften.dk.

Planerne om det nye stadion krævede, at Aarhus Kommune fik private investorer med sig.

Jacob Bundsgaard fremlagde på pressemødet planerne for det nye område 'Kongelunden', hvor det nye stadion altså indgår.

I 2020 vil man organisere en projektorganisation med stor borgerinddragelse, som Salling Fondene har doneret fem millioner kroner til.

Mellem 2021 og 2023 begynder arbejdet med en overordnet udviklingsplan, planlægning og det første anlægsarbejde af det nye område.

Bundsgaard bekræftede på pressemødet, at et nyt stadion i Aarhus ikke vil have en atletikbane rundt om banen.

DBU har tidligere ønsket et stadion i Jylland på 25.000, men planerne for det nye stadion er endnu ikke på plads - Jacob Bundsgaard kalder det dog ikke for en urealistisk drøm at ramme 25.000.

Køb billetter til AGF's kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård
Mandag 9. december
Søndag 8. december