LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Irak udtager Hobro-spiller til Asian Cup

| International | 3 kommentarer
Irak udtager Hobro-spiller til Asian Cup
Foto: Getty Images
Hobros Frans Putros er udtaget til Iraks bruttotrup til Asian Cup - de asiatiske mesterskaber - i januar. 

Juleferien har sænket sig over Superligaen, men Hobros alsidige Frans Putros kommer ikke til at ligge stille i de kommende uger. 

Han er således en del af Iraks 28 mand store bruttotrup til Asian Cup - de asiatiske mesterskaber - der afvikles i januar. 23 mand kommer med i den endelige trup. 

- Det er jo altid stort, når man bliver udtaget til et landshold, så det er jeg selvfølgelig stolt over. Jeg håber meget, at jeg kommer med i den endelige trup til Asian Cup.

- Det er jo en slutrunde ligesom EM i Europa, så det er kæmpestort. Selvom man i Danmark måske ikke kender så meget til Asian Cup, så er det altså en turnering på et højt niveau med mange dygtige spillere, siger Putros til Hobros hjemmeside. 

25-årige Putros har spillet to A-landskampe for Irak. 






Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond
Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar