Luk

Irlands EM-værtsskab i fare: UEFA-snak pågår

| EM | 1 kommentar

Infoboks

Irland kan ikke give et klart svar på, hvorvidt de kan have tilskuere i Dublin ved sommerens EM, men de er fortsat i dialog med UEFA omkring situationen.

UEFA har gjort klart, at de 12 EM-værtsbyer skal kunne huse tilskuere til sommerens slutrunde, og onsdag er deadline for en tilbagemelding fra de 12 nationer.

Irland har svært ved at give en melding på grund af corona-pandemiens faste greb om landet, og dermed er de fire kampe i Dublin i fare for at blive rykket.

Det oplyser Irlands turisme- og sportsinstans til Sky Sports.

- På mødet sidste tirsdag fortalte regeringen, at den på grund af pandemien ikke er i stand til på dette tidspunkt at give forsikring om et minimum niveau af tilskuere ved EM, der afholdes i Dublin i juni, lyder det.

- Regeringen bemærkede også, at embedsmænd løbende vil vurdere sagen og fortsætte med at arbejde med UEFA om afholdelse af kampene.

- Det er værd at notere sig Irlands historik i det sidste år med iscenesættelse af store tilskuersportsgrene i både fodbold, gælisk fodbold og rugby.

Det vides ikke, om UEFA i så fald vil droppe Dublin som værtsby, når de ikke allerede nu kan give en melding.

Dublins fire kampe kan i så fald blive rykket til London, skriver Sky Sports.


Af Sara Margren
Søndag 18. april