Luk

Ironman-Dalgas passede børn med PC

| Danmark | 3 kommentarer
Ironman-Dalgas passede børn med PC
Foto: Getty Images

Infoboks

OB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 2,25 3,60 3,00
NordicBet 2,13 3,70 3,15
Oddset 2,20 3,60 3,05
YouBet 2,20 3,65 3,10

Hvad blev der af dem? bold.dk's berømte og berygtede julekalender handler i år om Superliga-legender, deres fodboldliv og især tiden efter karrieren. I dag gælder det den driblestærke skarpskytte Kaspar Dalgas.



Det gik galt, da det for alvor skulle til at gå godt. 26 år gammel og på vej ind i sin fodboldguldalder med en karriere, der havde ‘udlandseventyr’ skrevet med fed skrift på sig.

Men sådan skulle det ikke gå for en af de mest seværdige spillere i Superligaen i starten af dette årtusinde: Kaspar Dalgas.

En driblestærk skarpskytte med et temperament, der var lige så flammende som hans hårfarve. Altid garant for mange mål i først Vejle, så OB og til sidst i Brøndby.  

Men i foråret 2003 gik det galt i en kamp for de blågule mod netop OB. Kaspar Dalgas løb efter sin gamle holdkammerat Dennis Siim, men blev ramt af hans hæl på knæet, hvilket resulterede i et springerknæ.

Den offensive vejlenser kom sig aldrig rigtig over den alvorlige skade, og tre år senere måtte han indstille karrieren. 29 år gammel.

Her næsten 14 år senere lægger Kaspar Dalgas da heller ikke skjul på, at det var en hård pille at sluge, at hans karriere på den måde bare var slut, da den for alvor skulle til at tage fart.

- Jeg fik det her slag på knæet, men spillede alligevel kampen færdig og også det sidste af sæsonen. Jeg blev ikke scannet, for jeg mærkede ikke noget til det over sommeren, men så kom det pludselig snigende i oktober. Den var gal, kunne jeg bare mærke.

- Vi prøvede en masse forskellige ting, og de var inde og kigge i knæet og alt muligt. Men det hjalp ikke. De sidste mere end to år i Brøndby var jeg jo stort set kun skadet. Så jeg tog til min sidste konsultation hos lægen Ulrich Fredberg i 2006, og der skulle det ligesom afgøres. Enten eller. Det kunne ikke blive ved. 

- Jeg havde håbet, men jeg var alligevel forberedt på det. Der var ikke sket nogen stor forbedring. Det var en lang tur hjem til København, siger Kaspar Dalgas til bold.dk og fortsætter:

- Det var en rigtig hård en lige at få. Med den alder jeg havde, ville jeg jo have haft flere gode år tilbage i mig. Det var en virkelig god fodboldalder. Det var bare alt for tidligt. Men man skal huske at glæde sig over de år, man fik, og det gør jeg. Dem er jeg meget taknemmelig for.

- Jeg var ved nogle virkelig gode behandlere, og jeg tænkte, at vi havde gjort, hvad der kunne gøres. Skulle jeg have været forbi andre og gjort endnu mere? Det er svært at sige. Men det kan jeg heller ikke rende rundt og spilde min tid på nu. Jeg sætter stor pris på den tid, jeg nåede at have.

- Det var jo en fantastisk tid. Det var ens hobby, der blev ens levevej. Det var glæden ved at spille kampe og komme rundt i landet, og så var det sammenholdet, der var i omklædningsrummet. Man savner bare lidt det hele.


Kaspar Dalgas i duel med sin tidligere holdkammerat Jan Sønksen. Han skiftede til netop OB, da Kaspar Dalgas tog videre til Brøndby. Foto: Getty Images.

Kunne ikke sige nej til Laudrup

Kaspar Dalgas begyndte sin spæde fodboldkarriere i den lille klub Vejle FC, hvis førstehold netop er rykket op i serie 2, men allerede som lilleputspiller rykkede han videre til Vejle Boldklub.

Her kunne han ikke have drømt om en bedre debut end kampen mod B93, som blev vundet 4-2 på to mål af det 18-årige angrebstalent fra lokalområdet. Endnu en fanfavorit var født i den røde trøje.

Kaspar Dalgas nåede i alt 146 kampe for Vejle Boldklub, hvor han leverede 45 scoringer, inden OB hentede ham til det fynske. 

19 af målene lavede han i sin sidste sæson for den jyske traditionsklub i landets næstbedste række i 2000/2001, og han var derfor helt afgørende for klubbens oprykning tilbage til landets bedste række. Præcis ligesom i sin debut sluttede Kaspar Dalgas af med to scoringer, da Vejle Boldklub vandt topopgøret på udebane mod Esbjerg med 4-2.

- Det var vemodigt at forlade Vejle, men det var det helt rigtige valg. Mit gennembrud kom jo lidt i OB, hvor jeg havde en fantastisk sæson og blev delt topscorer med Peter Madsen fra Brøndby med 22 mål. Jeg ramte en helt perfekt sæson. Vi vandt også pokalturneringen. Det var stort, siger Kaspar Dalgas og fortsætter:

- Men jeg nåede jo kun at være der en enkelt sæson, så kom Brøndby, og med Michael Laudrup som ny træner var det bare en udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. 

- Jeg var rigtig glad i Brøndby, og jeg har aldrig fortrudt det skifte, selvom det blev så frustrerende med skaden. Men den første sæson var fantastisk. Her vandt vi igen pokalfinalen. 3-0 over FC Midtjylland. Jeg scorede det første mål og blev pokalfighter. 

- Jeg ville bare generelt gerne have scoret nogle flere mål i Brøndby, inden jeg blev skadet. Der var stor forskel i at spille 4-4-2 og så komme til Brøndby og spille 4-3-3. Det ligger ikke i kortene, at man skal score over 20 mål som kantspiller, som da jeg var angriber, men jeg ville stadig gerne have scoret et tocifret antal. 

- Men det var en fantastisk tid og noget fantastisk fodbold, vi spillede. Det var jo Danmarks dengang største klub, og på fansiden er de det fortsat i dag i mine øjne.


Kaspar Dalgas har netop vundet den daværende Dong Cup med en 3-0-sejr i finalen over FC Midtjylland, og han er blevet kåret som finalens pokalfighter. Foto: Getty Images.

Gravesen i vejen for landsholdsdebut

Inden knæskaden begyndte at drille, nåede Kaspar Dalgas, der indtil da havde fire ligalandskampe og en enkelt U21-landskamp på cv'et, også at blive udtaget til A-landsholdet til de to kampe mod Norge og Luxembourg.

Den første blev vundet 1-0 hjemme over Norge uden spilletid til Brøndby-kanten, men i den anden kamp lugtede det pludselig af landsholdsdebut, indtil hans gode ven Thomas Gravesen viste sit stædige vinderinstinkt, fortæller Kaspar Dalgas med et smil.

- Morten Skoubo blev sendt til opvarmning som sidste indskifter, fordi Ebbe Sand havde småproblemer, så jeg tænkte, at det var det. Men kort efter vendte Morten Olsen sig om og sendte mig ud for at varme op. Gravesen risikerede at blive spærret til den næste vigtige hjemmekamp mod Rumænien, hvis han fik et gult kort.

- Men da han trak Gravesen ud og spurgte, om han kunne spille uden at få et gult kort, så sagde hans selvfølgelig ja. Så han endte med at kalde Skoubo over og sætte ham ind, siger Kaspar Dalgas og fortsætter:

- Ellers skulle jeg formentligt have været inde. Den har han hørt for efterfølgende, og det har vi grint meget over. Men han beklagede da også. 'Det har jeg ikke tænkt over. Det må du kraftedme undskylde,' sagde han. Det er en sjov historie.

- Jeg kunne da godt have tænkt mig at prøve at få en rigtig landskamp. Nu har jeg prøvet at være med i truppen og op til kampene. Det var en stor oplevelse. Men prikken over i'et havde lige været også at få den landskampsnål. Kort efter blev jeg så skadet, så var den ligesom lukket der.


Træning i Vedbæk sammen med Ebbe Sand. Foto: Getty Images.

Passede børn med PC

Da støvlerne blev lagt på hylden den 29. marts 2006 efter kun 13 minutters fodbold i de sidste to år i Brøndby, havde Kaspar Dalgas ingen anelse om, hvad fremtiden ville bringe.

- Da jeg gik skadet rundt til sidst i Brøndby, tænkte jeg, at jeg ville være elektriker. Men folk sagde, at det var dumt med mit knæ. Man skulle jo kravle rundt og sidde på knæ og sådan. 

- Så gik jeg et års tid, efter jeg var stoppet i Brøndby. Vi var flyttet tilbage til Vejle, og jeg fandt på, at jeg skulle være IT-supporter. Det var jeg i halvandet år, men det var ikke noget for mig alligevel. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, siger Kaspar Dalgas og tilføjer:

- Så jeg blev pædagogmedhjælper, indtil jeg kunne finde ud af, hvad jeg ville. Det kendte jeg nemlig. Jeg havde også været pædagogmedhjælper, da jeg spillede i Vejle Boldklub. Det var faktisk sammen med PC, der er sportschef i AGF nu, da han også spillede i Vejle.

Efter grundige tanker faldt valget på blikkenslager-faget, så i 2013, syv år efter fodboldpensionen blev en realitet, gik Kaspar Dalgas i krig med den fireårige uddannelse i voksenlære. I dag nyder han tilværelsen som blikkenslager ved Tørring VVS.

- Det er fint. Det er jo en helt anden verden. Nu var jeg også lige forbi at være pædagogmedhjælper, men det var noget helt, helt andet. Her er en værkstedsjargon, der minder om jargonen i et omklædningsrum. Det kan jeg godt lide. Jeg skulle jo til at give mig til noget, så det blev det, og det har jeg ikke fortrudt.


Kaspar Dalgas i duel med Vejles Kern Lyhne i den årlige indendørsturnering for Superligahold. Foto: Getty Images.

Ironman-Dalgas

Og det famøse knæ? Det har efterfølgende oplevet en overraskende og markant fremgang.

- Knæet har det rigtig godt i dag. Jeg kravler rundt på tage og alt muligt på mit arbejde, og i min fritid spiller jeg indendørsfodbold på hyggeplan. Jeg har også løbet flere halvmaratoner og en halv ironman. Det er ret vildt.

- Jeg kunne godt tænke at lave den fulde ironman. Det er lidt af en drøm. Det kunne være sjovt at prøve. Men det kræver for meget tid, så jeg tror ikke, at det bliver til noget. Desværre, siger Kaspar Dalgas til bold.dk og fortsætter:

- Gudskelov har jeg ikke problemer i dag. Men det er klart, at hvis jeg skulle i gang med at træne fire til seks gange om ugen igen, så ville det måske nok komme igen. Men der er selvfølgelig nok også noget, der har helet mere over tid, fordi det har fået en masse ro. 

- Jeg er bare glad for, at jeg kan være aktiv og spille lidt firmafodbold og privat. Det er vildt fedt at spille og komme ud og hygge sig med gutterne og få rørt sig lidt.

Selvom helbreddet har det godt, så er skadernes tid dog ikke helt forbi for den 43-årige fodboldpensionist.

- Forleden fik jeg sgu min første fibersprængning. Jeg spiller padeltennis med Thomas Gravesen og nogle andre fra Vejle. Vi spiller typisk i to timer, men efter halvanden time skulle jeg løbe frem til en bold ved nettet. Det gav et smæld, og så var det slut. Det havde jeg alligevel ikke prøvet før, siger Kaspar Dalgas og kan ikke selv lade være med at grine lidt af det:

- Gravesen og jeg er faktisk ved at stable en kamp på benene mod Grønkjær og Graulund i Aarhus. De spiller nemlig lidt der. Der er faktisk mange, der spiller det efterhånden. Hvad vi lige skal spille om, ved jeg ikke endnu. Jeg skal først lige se, hvor gode de er.


Kaspar Dalgas' hold til et indendørsstævne for firmahold. Fra venstre: Klaus Eskildsen, Kaspar Dalgas, Jesper Mikkelsen, Niels Ejnar Gammelgaard og Thomas Gravesen. Privatfoto.

Fodboldtræneren

Det er dog ikke kun inden for stregerne på de forskellige baner, at Kaspar Dalgas er aktiv. Han træner også et drengehold i Bredballe, og han udelukker ikke, at han en dag gerne vil prøve sig af på senior-niveau.

- Jeg har to drenge på 10 og 14 år. Jeg trænede den ældste, indtil han skiftede fra Bredballe til Vejle. Nu træner jeg den mindste i Bredballe. Så går der noget tid med det. Det er rigtig fint, selvom drengene nok er og har været lidt trætte af at have deres far som træner.

- Imponerer det dem ikke, at deres far er tidligere topangriber?

- Nej, det er de sgu ligeglade med. Det er også fint. Jeg har nok tendens til at være en tak hårdere ved mine egne drenge end de andre. Men vi hygger os også meget med det, og jeg bruger meget tid på det.

- Jeg har tænkt mig at tage et A-kursus som træner og se, om det er noget. Jeg har tidligere fået tilbud fra nogle serieklubber, men jeg har noget familie at tage hensyn til, og jeg vil gerne træne min søn færdig. 

- Men på sigt vil jeg ikke afvise, at det kommer til at ske. Måske kan jeg komme ind som assistent i 1. eller 2. division eller i en Danmarksserieklub på fint niveau. Et sted hvor jeg kan få lov til at prøve det af uden at skulle stå med ansvaret selv. Det håber jeg, fortæller han.


Nationalmelodierne spilles inden ligalandskampen mod Norge. Foto: Getty Images.


Af Anders Borup
Torsdag 23. januar
Onsdag 22. januar