Luk

Irriteret Danilo: Må ikke give gaver væk

| Champions League | 1 kommentar
Irriteret Danilo: Må ikke give gaver væk
Foto: Getty Images

Infoboks

Lyon - Juventus 1-0
Champions League Slutspil
31' 1-0 Lucas Tousart

Danilo var efter nederlaget til Lyon på 0-1 i Champions League irriteret over, at Juventus tabte på en fejl.

Juventus måtte rejse hjem fra Lyon med et nederlag i bagagen, da italienerne tabte med 0-1 i det første af to opgør i ottendedelsfinalerne i Champions League. 

Juventus-backen Danilo fortalte efter kampen til Sky Sport Italia, at han ikke var tilfreds med resultatet.

- VI må ikke give gaver væk i første halvleg til modstanderen i så vigtig en kamp. Det vidste vi, men vi lavede fejl og bliver nødt til at arbejde hårdere, siger Danilo til Sky Sport Italia og fortsatte. 

- Vi må hele tiden spille med aggression, og det viste vi i anden halvleg, hvor vi holdt bedre på bolden og viste mod og mere initiativ. 

Han mener, at det bliver en helt anden kamp i Torino.

- At spille foran vores fans i returopgøret, og det er her, at vi skal presse. Vi skal prøve at score og vinde, så vi kan kvalificere os til næste runde.

De to hold møder hinanden igen 17. marts. 


Af Anders Jensen
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april