Luk

Isak: Ville være rart at spille i England en dag

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Real Sociedad - Atletico Madrid
Copa del Rey (19/01)
Oddset 2,60 3,00 2,95
bet365 2,55 3,10 2,90

Alexander Isak fortæller i et interview med engelske The Independent, at han godt kunne tænke sig at komme til England en dag i sin karriere.

I sommer underskrev det svenske stjerneskud Alexander Isak en ny kontrakt med sin spanske klub Real Sociedad, som nu har angriberen i klubben til sommeren 2026.

Dermed er den umiddelbare fremtid for den målfarlige svensker i Spanien på plads, men i et interview med The Independent fortæller han, at han også godt kunne se sin fremtid i England på et tidspunkt.

- Jeg trives, hvor jeg er i øjeblikket, og jeg er glad her, men en dag ville det være rart at spille i England også. Der er seks til syv af de største klubber i verden, så det er meget højt niveau, og selvfølgelig ville det være et alternativ.

- Jeg har forventninger til mig selv, som jeg prøver at opnå, så vi må se, hvor rejsen tager mig i fremtiden, sagde han i interviewet.

I denne sæson har 22-årige Isak lavet fem mål i 11 kampe og sidste år bød han ind med 17 af slagsen i 44 kampe for Sociedad.

Han erkender imidlertid, at hans spillestil passer til spansk fodbold, eftersom han ønsker at bidrage meget i spillet også.

- Træneren vil gerne have mig til at være en moderne angriber, som arbejder hårdt i presspillet og i spillet uden bolden, men når vi får bolden, er der ingen restriktioner.

- Folk vil altid tælle mængden af mål scoret, og selvfølgelig vil jeg score mål, men jeg vil også gerne være en moderne angriber.

- Jeg elsker at spille fodbold og vil være så involveret som muligt i kampen. Jeg tror, at det er derfor spansk fodbold passer mig så godt, sagde Isak.

Svenskeren har været i Sociedad siden 2019, hvor han kom til fra Borussia Dortmund, hvor han havde mindre succes.

I det spanske kører det til gengæld godt, hvor han har scoret i sine seneste tre kampe og ligger nummer 1 i La Liga med klubben.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar