Luk

Ishøj-boss: Har ikke set Nicki Bille i tre uger

| Danmarksserien | 43 kommentarer
Ishøj-boss: Har ikke set Nicki Bille i tre uger
Foto: Lech Poznan

Sportsdirektøren i Danmarksserie-klubben Ishøj IF fortæller tipsbladet.dk, at de ikke ser meget til Nicki Bille, som ellers ville forsøge at kickstarte karrieren.

Nicki Bille meldte for et par måneder siden sin ankomst i Danmarksserie-klubben Ishøj IF, men allerede nu tyder det på, at den skandaleombruste angriber har droppet livet i den fjerdebedste række.

I hvert fald ser de ikke så meget til ham i yderkanten af København, fortæller klubbens sportsdirektør, Murat Kutuk, til tipsbladet.dk.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så går det ikke så godt. I starten kom han til træning, men nu har jeg ikke set skyggen af ham i tre uger, siger Kutuk til tipsbladet.dk

- Jeg har set på Instagram, at han vist nok løber lidt, men jeg ved ikke så meget. Jeg har SMS'et med ham nogle gange, og hver gang skriver han "jeg kommer, jeg kommer", men det gør han ikke.

- Han kommer i hvert fald ikke til at spille kampe for os i år, siger Murat Kutuk.

Murat Kutuk fortæller, at døren ikke er lukket for Nicki Bille, som er velkommen til at komme tilbage. Han udtrykker dog også sin skuffelse over Nicki Billes prioriteringer.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 13. oktober