Luk

Iskolde Dolberg scorede to i Nice-sejr

| Ligue 1 | 15 kommentarer

Infoboks

Strasbourg - Nice 0-2
Ligue 1
37' 0-1 Kasper Dolberg
59' 0-2 Kasper Dolberg

Kasper Dolberg scorede begge mål, da Nice lørdag aften vandt 2-0 på udebane mod Strasbourg i Ligue 1.

Kasper Dolberg og Nice skulle forsøge at følge op på sejren i første runde af Ligue 1, da de i anden runde var på besøg hos Strasbourg.

Hjemmeholdet var på jagt efter første sejr i sæsonen, da de tabte i første runde af den nye sæson.

I en chancefattig første halvleg var gæsterne fra Nice mest på bolden, men det var ikke meget de kom frem til. 

Der skulle et straffespark til, for at gæsterne kunne komme på tavlen. Det var Kasper Dolberg, der skulle tage sig af det, og han bankede sikkert bolden ind i nederste venstre hjørne. 1-0 til Nice, hvilket også var resultatet i pausen.

Anden halvleg bød også på meget få chancer, men i modsætning til de første 45 minutter, var det nu Strasbourg, der var mest på bolden. Men ligesom i første halvleg, skabte hjemmeholdet ikke meget.

Det gjorde Nice heller ikke, men så er det heldigt, at Kasper Dolberg ikke skal bruge så mange chancer.

Efter en times spil blev Dolberg lidt heldigt spillet alene igennem med Strasbourg-keeperen, som han iskoldt lobbede bolden smukt hen over. 2-0 til Nice.

Mere blev det ikke til i kampen. Med sejren rykker Nice op på rækkens førsteplads, mens Strasbourg med nederlaget er placeret som nummer 18.

 


Af Jonas Nielsen
Fredag 4. december
Torsdag 3. december