Luk

Islandsk målmand forlader Viborg til vinter

| NordicBet Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Næstved Boldklub - Viborg FF
NordicBet Liga (24/10)
Oddset 4,60 3,80 1,72

Den islandske keeper Ingvar Jonsson forlader Viborg til vinter, for han har afvist en kontraktforlængelse, fortæller han.

Viborg-målmand Ingvar Jonsson har udløb med 1. divisionsklubben til vinter, og den aftale forlænger han ikke.

Det fortæller den 29-årige islænding til Fotbolti.net fra den islandske landsholdslejr.

- Det har været nogle komplekse måneder. Jeg har afvist en forlængelse med dem, og min aftale udløber til vinter, siger Jonsson til Fotbolti.net.

- På den sidste dag af transfervinduet hentede de Englands U21-målmand i resten af sæsonen. Jeg forlader dem til januar og afsøger mine muligheder. Jeg er åben for det meste.

- Jeg har hørt fra islandske klubber, og det ser jeg lidt anderledes på. Jeg er både spændt på at komme hjem og spille en nøglerolle, men det er også et privilegium at være udenlands, og det trækker også. Jeg må se, hvad der sker.

Ingvar Jonsson har spillet 36 kampe i Viborg, heraf fem i indeværende sæson.


Af Sara Margren
Mandag 21. oktober