Luk

Israel-træner hylder DK: Er på et andet niveau

| VM | 9 kommentarer

Infoboks

Danmark - Israel 5-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
28' 1-0 Yussuf Poulsen
31' 2-0 Simon Kjær
41' 3-0 Andreas Skov Olsen
58' 4-0 Thomas Delaney
90' 5-0 Andreas Cornelius

Den israelske landstræner Willibald Ruttensteiner ærgrer sig over, at hans hold indkasserede tre mål efter dødbolde, men erkender, at Danmark er på et andet niveau i gruppen. 

Danmark fortsatte deres sikre fremmarch mod VM i 2022, da de tirsdag aften knuste Israel med 5-0 i Parken. 

Det aftvang roser fra gæsternes træner Willibald Ruttensteiner på det efterfølgende pressemøde, hvor han så fint spil fra sit hold indtil det danske føringsmål, mens han ærgrer sig over at indkassere tre gange efter dødbolde.

- Indtil det 28. minut spillede mit hold godt. Jeg synes, vores organisation var god. Så indkasserede vi det første mål, hvor vi tabte duellen på midtbanen og var uheldig med riposten fra vores keeper, der havnede lige for fødderne af Yussuf Poulsen.

- De er stærke, men det er ikke godt nok at indkassere tre mål efter dødbolde. Vi skal gøre det bedre, fortalte den israelske landstræner. 

Han var imponeret af det danske tempo og pegede på, at Danmark har et andet niveau i forhold til gruppens andre hold.

- Jeg må også sige, at Danmarks kvalitet i dag var for høj til os. Tempoet, de spillede i, kunne vi ikke følge. Jeg er meget ked af at indkassere fem mål. Spillerne så, at fejl på det her niveau afgør kampene.

- Skotland vandt 1-0 over Østrig, så vi er et point bag skotterne. I oktober møder vi Skotland og Moldova, og jeg er meget optimistisk. Derudover må jeg bare sige, at ud af alle holdene i gruppen, så er Danmark på et helt andet niveau.

Danmark står nu noteret for 18 point - syv flere end Skotland, der er nærmeste forfølger. 


Af Andreas Roesen og Martin Schmidt

9 kommentarer

Riloh 23:31          
Enig i den udlægning.
I aften var der ikke så meget at komme efter.
Havde ærlig talt troet at kampen ville blive tættere end hvad tilfældet var, men vi fik virkelig sat på plads her til aften hvem der er det bedste hold i vores gruppe.
Så må de andre slås om 2. pladsen og playoffs. Tror umiddelbart den ligger godt til Israel hvis de kan rejse sig mod skotterne.
Bødlen1880 23:40          
"- Indtil det første minut spillede mit hold godt." stærkt!
BerlinerDK 23:42          
Ja den studsede jeg mig også over. Skrivefejl?
Nessy1981 23:45          
Går ud fra at det er en skrivefejl og at træneren sagde "indtil det første mål". Derudover er jeg dog enig i hans udlægning. Israel beviste at de er dygtige på bolden og at de godt kan skabe noget fremadrettet. Deres forsvar er dog på ingen måde på niveau med angrebet. Men de har gjort det godt i puljen. Også bedre end jeg troede på forhånd. Så respekt for det.
ZuluMuchi 00:07          
Det er også ad helvede til, når ens hold spiller godt, og de så vælger at starte kampen.

Sjov lille "bøf" - men ja, mon ikke der skulle have stået "Indtil det første mål spillede mit hold godt.", det ville passe med kampforløbet.
Danish_Messiah 00:45          
det er sku da ærligt at en træner går ud og siger de andre bare var bedre og ja det niv kan vi ikke være med på..

Respekt for det.

istedet for at give skylden til dommer/VAR osv.
grumblesnake 01:48          
Det er også en vild rutsjebanetur at gå fra at score fem mål mod Østrig til at tabe 5-0 til Danmark.
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober