Luk

Italien-Argentina planlagt - del af samarbejde

| Venskabskampe | 5 kommentarer

Infoboks

EM-vinderen Italien og Copa America-vinderen Argentina mødes i sommeren 2022. Den kamp er et billede på en udvikling af samarbejdet mellem UEFA og CONMEBOL.

I juni 2022 venter der en ganske spændende landskamp, når EM-vinderen Italien møder Copa America-vinderen Argentina på et endnu ukendt stadion.

Kampen skal ses som en udvidelse af det allerede eksisterende samarbejde mellem UEFA og CONMEBOL, lyder det i en pressemeddelelse.

UEFA og CONMEBOL er blevet enige om tre udgaver af kampen, ligesom parterne åbner et fælles kontor i London, hvor fælles interesser vil blive varetaget.

- Med denne aftale udtrykker organisationerne deres forpligtelse i udviklingen af fodbolden på tværs af geografiske zoner som en bro, der leder folk, lande, kontinenter og kulturer sammen, lyder det.

Organisationerne samarbejder i forvejen omkring kvindefodbold, futsal, ungdomsfodbold, ligesom der udveksles dommere og træningsmetoder.


Af Jonas Dalgård
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober