Luk

Italien gjorde det nødvendige i Litauen

| VM | 2 kommentarer

Infoboks

Nordirland - Bulgarien 0-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe C
Litauen - Italien 0-2
VM Kvalifikation UEFA Gruppe C
48' 0-1 Stefano Sensi
90' 0-2 Ciro Immobile

Italien dominerede mod Litauen, men ventede til anden halvleg med målene i en 2-0-sejr i Vilnius.

Der er gået sport i at lave masseudskiftninger i denne landsholdsperiode. Onsdag aften havde Italien ti nye i startopstillinger til udekampen mod Litauen.

Roberto Mancinis tropper så da også ud til at være mere end i stand til at ordne Balkan-mandskabet i Vilnius trods de mange ændringer. De satte sig lynhurtigt på opgøret og kom også til chancer.

Emerson var tættest på, da han kort før pausen tvang keeper Tomas Svedkauskas på en flyvetur for at få fingrene på en saftig afslutning, som havde kurs mod målhjørnet.

Italien måtte gå til pause uden at være kommet på tavlen, og Roberto Mancini valgte at rokere på sit mandskab. Stefano Sensi kom på banen i stedet for Lorenzo Pellegrini, og den beslutning blev Mancini hurtigt glad for.

Efter bare to minutter på banen slog Sensi til. Han huggede til fra kanten af feltet, en afslutning som dykkede ned i målhjørnet bag Svedkauskas.

Ciro Immobile brændte et par gange i Italiens bestræbelser på at øge føringen, men først i kampens dybe overtid satte Italien de tre point, da netop Immobile gjorde det til 2-0 på straffespark.

Italien fører nu VM-kvalens gruppe C med ni point foran Schweiz, der har seks.

I aftenens anden kamp kunne hverken Nordirland eller Bulgarien få nettet til at blafre i Belfast, så det endte, som det begyndte, 0-0.
 


Af Casper Baunsgaard
Tirsdag 26. oktober