Luk

Italien satte Tyrkiet på plads i åbningskamp

| EM | 51 kommentarer

Infoboks

Tyrkiet - Italien 0-3
EM Gruppe A
53' 0-1 Merih Demiral
66' 0-2 Ciro Immobile
79' 0-3 Lorenzo Insigne

Italien var i fuld kontrol, da de slog Tyrkiet med 3-0 i EM-slutrundens åbningskamp. Her var Ciro Immobile især i hopla, da han blev noteret for et mål og en assist.

Så kom dagen endelig, hvor vi kunne blive forkælet med EM-bold, da EM 2020 blev sparket i gang på Stadio Olimpico i Rom i åbningsopgøret mellem Tyrkiet og Italien.

Her var hjemmeholdet fra Italien de helt store favoritter inden kampen, da de ikke havde tabt i hele 27 kampe i streg, men de skulle møde et stærkt tyrkisk mandskab, som er garant for stor vilje og fight, hver gang de går på banen for deres land.

Men tyrkerne fik det svært fredag aften, hvor Italien kontrollerede store dele af opgøret. De spillede sig nemlig frem til et hav af chancer og fik i den grad testet tyrkernes Ugurcan Cakir af nede i målet.

Her havde både Lorenzo Insigne og Ciro Immobile muligheden for at skabe kæmpe jubel blandt de italienske fans, men de manglede den sidste skarphed i første halvleg. Italien manglede også lidt held, da de i to omgange appellerede for straffe.

Blandt andet kort før pausen, hvor der blev sparket en bold op på en tyrkisk spillers arm, som skabte store italienske appeller. 

Dommer Danny Makkelie valgte dog ikke at fløjte for et straffespark til store frustrationer hos hjemmeholdet, som var sikker på, at de skulle have chancen fra pletten.

Makkelie stod dog fast, og derfor gik de to mandskaber til pause uden nogen scoringer. Ikke den bedste åbning på en EM-slutrunde, men det blev der lavet om på i anden halvleg.

Italiensk dominans og tyrkisk selvmål

Her skulle der nemlig kun gå otte minutter, før Italien havde scoret det første mål ved sommerens EM-slutrunde. Eller det var faktisk en tyrker, som blev noteret for scoringen.

Italiens Domenico Berardi modtog bolden på kanten af feltet, hvor han straks gik mod baglinjen og smaskede bolden på tværs. Her stod der dog ikke nogle italienere, men i stedet ramte den Tyrkiets Merih Demiral, som endte med at sende bolden i eget net.

Det var den store forløsning for Italien, som nærmest var det eneste mandskab på banen, da Burak Yilmaz og co. ikke havde det store at skyde med, og efter 66 minutter lukkede italienerne endegyldigt opgøret.

Her udspillede Italien flot Tyrkiet og kom frem til en chance, som Cakir dog afviste med en elegant refleks. Den endte dog for fødderne af Immobile, som uden problemer kunne gøre det til 2-0 til Italien.

11 minutter før tid blev Cakir dog den store skurk, da han smed en bold ud i fødderne på en italiener, som hurtigt spillede Immobile fri. Angriberen kunne dog se, at Insigne kom stormende frem og lagde en aflevering ud til ham

Efterfølgende sendte Napoli-spilleren bolden ind i netmaskerne til 3-0, der også endte med at blive kampens resultat.

Dermed sluttede EM 2020’s første opgør med en sejr på 3-0 til Italien, som nu topper Gruppe A med tre point, inden Wales og Schweiz mødes lørdag klokken 15:00.


Af Raymund Nelausen
Lørdag 12. juni
Eriksen-kollaps overskyggede dansk nederlag
03:35
Berørt Hjulmand: Umuligt at spille for de fleste
03:26
Kjær forsøgte: Kunne ikke lade sig gøre
03:17
Eriksen-kollaps overskyggede dansk nederlag
03:09
Lukaku dedikerer EM-scoring til Eriksen
03:07
Ceferin: Fodbolden står sammen om Eriksen
03:01
Ceferin: Fodbolden står sammen om Eriksen
03:01
Berørt Hjulmand: Umuligt at spille for de fleste
02:58
Peter Møller: Jeg er superstolt over spillerne
02:53
Peter Møller: Vi kan udrette noget stort
02:48
Peter Møller: Vi kan udrette noget stort
02:47
Eriksen-kollaps overskyggede dansk nederlag
02:36
Peter Møller: Jeg er superstolt over spillerne
02:21
Pukki: Det efterlod meget mere at tænke på
02:10
Eriksen-kollaps overskyggede dansk nederlag
02:08
Ceferin: Fodbolden står sammen om Eriksen
02:03
Officielt: Lyngby sælger Hebo til Cracovia
02:01
31 klubber på cv´et: Abreu stopper karrieren
02:00
Kjær forsøgte: Kunne ikke lade sig gøre
01:59
Berørt Hjulmand: Umuligt at spille for de fleste
01:59
Pukki: Det efterlod meget mere at tænke på
01:58
Lukaku dedikerer EM-scoring til Eriksen
01:57
Kjær forsøgte: Kunne ikke lade sig gøre
01:53
Kjær forsøgte: Kunne ikke lade sig gøre
01:52
Berørt Hjulmand: Umuligt at spille for de fleste
01:51