Luk

Italien sejrede sikkert mod Bulgarien

| VM | 0 kommentarer

Italien sejrede med 2-0 på udebane over Bulgarien i VM-kvalifikationens Gruppe C. Andrea Belotti og Manuel Locatelli stod for italienernes scoringer.

Søndag aften mødte Bulgarien og Italien hinanden i VM-kvalifikationens Gruppe C.

Inden kampen var Bulgarien på fjerdepladsen med 0 efter nederlaget på 1-3 mod Schweiz.

Gæsterne fra Italien var derimod kommet godt fra start med en 2-0 sejr over Nordirland, hvilket gav italienerne en andenplads efter første runde.

Fra kampen start var det Italien, der sad på spillet.

Men trods en stor boldbesiddelse og mange forsøg på mål, så blev det aldrig rigtigt farligt, hvorfor Bulgarien kunne nøjes med at forsvare sig og forsøge at lukrere på enkelte sporadiske chancer, når muligheden bød sig for hjemmeholdet.

Kort inden pausefløjtet fik Italien kampen største chance, da der blev begået et straffespark på Andrea Belotti, der selv tog sig af sparket.

Angriberen var sikker fra pletten, hvorfor Italien kunne gå til pause med en føring på 1-0.

Efter pausen kom Bulgarien lidt bedre med i spillet, selvom det fortsat var Italien, der var spilstyrende.

Der i begyndelsen af anden halvleg var der også appeller for straffespark fra begge lejre, men dommerens fløjte forblev tavs i begge tilfælde.

Hjemmeholdet fra Bulgarien forsøgte flere gange i løbet af halvlegen at kombinere sig igennem den italienske defensiv, men det blev oftest kun ved forsøget.

Italienerne lignede dog ikke et hold, der havde travlt med at få lukket kampen med yderligere scoringer, hvorfor det i stedet blev til en masse spil omkring feltet og lidt skudforsøg fra distancen. 

Italien skulle dog få sat endnu et mål i kassen, da Manuel Locatelli modtog bolden på kanten af feltet, hvor han med indersiden drejede bolden over i det fjerne hjørne til slutresultatet 2-0. 

Med sejren er nummer et i Gruppe C med seks point. Bulgarien er sidst i gruppen med 0 point efter to kampe.

Schweiz sejrede efter tidlig scoring

Andetsteds i gruppen var Litauen på besøg i Schweiz, hvor gæsterne skulle spille deres første kvalifikationskamp, mens værterne skulle følge op på 3-1-sejren over Bulgarien.

Kampen var et kvarters tid forsinket, da det ene mål ikke havde den korrekte størrelse, og derfor skulle justeres inden opgøret kunne fløjtes i gang.

Trods forsinkelsen Schweiz kom da også godt fra start, da Xherdan Shaqiri efter blot to minutter blev spillet fri i feltet, hvor han sikkert kunne bringe værterne foran.

Trods et stort overtag til Schweiz hele kampen igennem blev der ikke scoret yderligere i kampen.

Med sejren er Schweiz på andenpladsen med seks point. Både Italien og Schweiz ligger nu i front med seks point hver, men resten af holdene i Gruppe C har nul point. 

Nordirland og Litauen har dog blot spillet en enkelt kamp hver.


Af Krister Olsen
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober