Luk

Italien: Spillere skal have træning i førstehjælp

| EM | 9 kommentarer

Infoboks

Præsidenten for det italienske fodboldforbund, Gabriele Gravina, vil indføre obligatoriske førstehjælpskurser for italienske professionelle og amatører.

I kølvandet på Christian Eriksens uheld i lørdagens EM-kamp mod Finland, så vil Italiens fodboldforbunds præsident nu indføre obligatoriske førstehjælpskurser for italienske spillere – både professionelle og amatører.

Det fortalte han på et pressemøde mandag.

- I få øjeblikke stoppede hans hjerte, og det gjorde vor andres også. Vi vil tage de skridt, som kan gøre det muligt, at disse kurser ikke bare bliver for professionelle klubber, men også for amatører, siger han ifølge FIGC's hjemmeside og tilføjer, at han arbejdet allerede er gået i gang.

Kurserne skal være en del af de krav, som klubberne skal leve op til for at få licens i det italienske forbund.


Af Jonas Dalgård

9 kommentarer

Deja-Vu 17:57          
Hvor forfærdelig episoden med Christian end er, er det dejligt at se, at der også kommer noget positivt ud af det. Jeg hører dog til de, der mener at kurser i udvidet førstehjælp bør gøres obligatorisk i folkeskolen og gerne også senere på gymnasier med mere, for at få det genopfrisket.
alexmodk 17:59          
Det kunne andre lande og forbund fint lade sig inspirere af.
Orlaj 18:10          
Alle burde blive tilbudt helt gratis første hjælp, året rundt. Og være obligatorisk for alle
Lazaronen 18:14          
Det er godt der kommer fokus på den slags.

Jeg tænkte egentlig også om man ikke skulle gøre det til noget obligatorisk i 8-9 klasse så vi ender ud med at alle danskere kan CPR og forstår AED
JG-FCN 18:28          
Rigtig god idé. Og ja, jeg er meget enig i at førstehjælpskurser bør være en del af undervisningen både i folkeskolen og i gymnasiet. Det kunne meget belejligt indgå som en del af idrætsundervisningen.
Ludomania 21:06          
@Orlaj
Alle burde blive tilbudt helt gratis første hjælp, året rundt. Og være obligatorisk for alle
Det var da en vildt underlig sætning. Er det et tilbud eller er det obligatorisk? Du bliver nødt til at bestemme dig.

Og skal vi ikke nøjes med at tilbyde gratis førstehjælp til de der har brug for det?
SotD 21:11          
Det er et tilbud, men du skal deltage.
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august