Luk

Italiensk profil roser alt ved Teemu Pukki

| EM | 2 kommentarer
Italiensk profil roser alt ved Teemu Pukki
Foto: Getty Images

Infoboks

Bosnien - Finland
EM Kvalifikation Gruppe J (12/10)
NordicBet 1,96 3,55 4,00
Oddset 1,92 3,50 3,95

Italien spiller søndag aften topopgør i EM-kvalifikationens gruppe J, når de møder Finland på udebane, og her tiltrækker Teemu Pukki sig italienernes opmærksomhed.

Teemu Pukki er rigtig, rigtig farlig, og Italien skal passe på i Finland søndag aften, lyder advarslen fra den italienske midtbanespiller Jorginho, der allerede har spillet mod Pukki i en kamp for Chelsea i denne sæson.

Her scorede Pukki, selvom Norwich tabte 3-2, og Jorginho lagde tydeligvis mærke til den tidligere Brøndby-angriber.

- Han er deres vigtigste spiller, men vi skal holde godt øje med dem alle sammen, sagde Chelsea-spilleren ifølge Football Italia på pressemødet før søndagens topopgør i EM-kvalifikationens gruppe J.

- Finland har ikke overrasket, for kvaliteten af deres spillere er åbenbar, og de arbejder som et hold.

- Pukki har lidt af det hele, hvilket gør ham til en komplet angriber. Han timer sine løb godt, er meget intelligent i sin positionering, løber aggressivt, presser modstandere og står aldrig stille.

- Han beskytter bolden, kan levere oplæg, han er rigtig farlig. Det er ikke en tilfældighed, at han er topscorer i Premier League, mener Jorginho.

Italien fører EM-kvalifikationens gruppe J med 15 point for fem kampe, mens Finland har 12. Bosnien på tredjepladsen er fem point efter finnerne. 


Af Thor Carlskov
Fredag 20. september
Torsdag 19. september