Luk

Italiensk stortalent: Jeg minder om Jorginho

| EM Kvalifikation Gruppe J | 1 kommentar

Infoboks

Sandro Tonali mener ikke, at det er et problem, at han på nogle punkter minder om landsholdskollegaen Jorginho. 

Sandro Tonali er ved at have slået sit navn fast hos Brescia og Italien, hvis han da ikke allerede har gjort det. 

For førstnævnte er han fast mand, hos sidstnævnte fik han fredag sin første kamp fra start i sejren over Bosnien, hvilket vakte glæde. 

- Jeg er glad for, hvordan vi spillede. Jeg er glad for, at jeg kom gennem min første kamp i startopstillingen for Italien, og det nyder jeg, siger han til Rai Sport ifølge Football Italia. 

I kampen mod Bosnien erstattede han Marco Verratti, og kom derfor til at spille ved siden af Jorginho, der ligesom Tonali er en boldsikker playmaker-type. Det generede ham dog ikke synderligt. 

- Dette (Verrattis-plads red.) kan også være min rolle, selvom jeg mere er en Jorginho-type på mit klubhold. Men rollen er ikke så forskellig, så jeg har ikke noget mod at spille mere bredt på en tremandsmidtbane, siger Tonali. 

 


Af Kristian K. Jørgensen
Fredag 6. december