2021-05-31 14:27:15

Jacob Friis afviser Hobro: Haft mine grunde

Jacob Friis har afvist et cheftræner-tilbud fra Hobro, og det skyldes primært, at han vil have '120 procent' fokus på spillet på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hobro har mandag meddelt, at klubben og den midlertidige cheftræner Michael Kryger stopper samarbejdet, og derfor er der altså et ledigt trænersæde i Hobro.

Det sæde er den tidligere AaB-træner Jacob Friis blevet tilbudt, efter han har været assistent i klubben i de seneste uger, men han har valgt at takke nej, fordi han vil koncentrere sig helt og holdent om at rykke tingene på træningsbanen – og det ville ikke være tilfældet i Hobro, siger han til bold.dk.

- Vi har haft en rigtig fin dialog, og det er i sig selv et rigtig spændende job. Jeg har haft mine grunde til, ikke at ville tage den videre og længere er den ikke. Der er ikke noget fordækt i det, og jeg har været sindssygt glad for at være der. Det er nogle fantastiske mennesker i klubben, og det har trukket op på plus-siden, siger Friis, som begrunder:

- Der hvor jeg er lige nu, der vil jeg gøre en forskel på banen og koncentrere mig 120 procent om det. I Hobro, som er et spændende projekt, der ville der være en hel række andre ting at se til, og der ville jeg være bange for, at jeg kom til at gå på kompromis med det, jeg har som det primære.

- Det er på træningsbanen, og i Hobro ville jeg nok have kommet til at bruge en masse ressourcer på at være halv sportschef.

Og det er ikke interessant?

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Jacob Friis afviser Hobro: Haft mine grunde
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- I bund og grund er det interessant, men jeg er et sted, hvor jeg har mine prioriteter på det faglige.

Hvad så nu?

- Jeg er så heldig, at jeg har nogle skud i bøssen, så jeg er egentlig bare taknemmelig for, at jeg har noget at vælge imellem.

Hvornår er der nyt om din fremtid?

- Jeg tror, at der gerne skulle komme en fremtid i denne uge. Jeg vil have til hensigt, at jeg ved, hvad jeg skal snart, så jeg ikke går i ferien uden at vide, hvad der venter.

Hobro bekræfter overfor Nordjyske, at Friis kunne have blevet cheftræner i klubben.

Jacob Friis forlod i efteråret sin stilling som cheftræner i AaB på grund af familiære årsager, som nu har løst sig i en sådan grad, at han er klar til et job i fodboldverdenen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce