AaB har måtte sige farvel til Allan Kuhn, som rykker til Malmø, og derfor har man gjort Jacob Friis til permanent assistenttræner.
Friis har tidligere stået i spidsen for AaB's U19-hold, og det har været planlagt længe, at han skulle rykkes op til Superliga-holdet til sommer. Men de planer er nu blevet fremskyndet som følge af Kuhns exit, og Jacob Friis glæder sig til de nye opgaver.
- Det er med stort vemod, at jeg allerede nu siger farvel til rollen som cheftræner for U/19 Ligaholdet.
- Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig glad for, at jeg kan tage mit næste step i min udvikling som træner i den klub, som jeg har været en del af, siden jeg var fire år, og jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med Superligaspillerne og hele trænerstaben og forhåbentlig bidrage til, at vi sammen får løftet vores klub endnu mere, siger Jacob Friis til AaB's hjemmeside.
Jacob Friis blev i august færdig med sin P-licens.


AaB
3F Superliga































