2021-03-15 11:03:10

Jakob Poulsen er ny assistent i Viborg

Viborg FF har ansat den tidligere FC Midtjylland- og AGF-spiller Jakob Poulsen som assistenttræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

1. divisions tophold, Viborg FF, har mandag styrket staben omkring cheftræner Lars Friis.

Den tidligere landsholdsspiller Jakob Poulsen er således blevet tilknyttet som assistenttræner, hvilket han skal være sammen med nuværende mand i jobbet, Nickolai Lund.

Jakob Poulsen skal fokusere på individuel udvikling som assistent i Viborg.

- Det har længe været et ønske for os at tilknytte en ekstra assistent, og vi er glade for at være blevet enige med Jakob, siger sportschef Jesper Fredberg.

- Han kommer med stor erfaring som spiller i både Superligaen, udlandet og på landsholdet, og med den vinkel som tidligere spiller på højeste niveau, så komplementerer han vores trænerteam rigtig godt.

- Som spiller var han en leder og en specialist indenfor sit felt, og det tror vi også på, at han kan tage med videre hos os, hvor han får ansvaret for den individuelle træning.

Fredberg forklarer, at man siden oktober har været i dialog med Jakob Poulsen.

- Det har været en lang proces med løbende samtaler siden oktober, og vi synes, at det er det rette tidspunkt nu. Jakob har virkelig ønsket at blive en del af VFF, og samtidig ser vi nogle rigtig spændende trænerkompetencer hos ham, så vi tror selvfølgelig meget på, at det bliver et godt match.

- Vi er ikke en klub, der er konkurrencedygtig på lønninger, men vil gerne konkurrere på træningsmiljø og udviklingsmuligheder. Det er vi glade for, at Jakob også kan se muligheder i, og samtidig ser vi at Jakobs kompetencer kan hjælpe os.

37-årige Jakob Poulsen stoppede karrieren i sommeren 2020. Han har spillet 390 kampe i Superligaen, ligesom det blev til 35 A-landskampe.

Jakob Poulsen spillede 286 kampe for Viborgs ærkerival, FC Midtjylland. Det blev til 57 i AGF og 33 i Esbjerg, ligesom han var forbi Heerenveen, Monaco og Melbourne Victory.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce