LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Jakob Poulsen: FCK har ikke vundet endnu

| Superligaen | 25 kommentarer
FCN-træner efter nyt nederlag: 'Ingen kan sætte en finger på præstationen'
Glad Onuachu: Dejligt med en sejr efter så mange skuffelser
FCM og Onuachu udskyder FCK's mesterskabsfest med flot comeback i Farum: Se alle scoringerne her
Infight i Farum! Rasende FCN-stopper udvist efter slag
Drama i Farum: Først rammer Skov Olsen stolpen - halvandet minut senere pander Onuachu FCM i front
Jakob Poulsen: FCK har ikke vundet endnu
Foto: Getty Images

FCM-anfører Jakob Poulsen erkender, at FCK er bedst i denne sæson, men vil ikke sende guldet til FCK endnu.

FC Midtjylland tabte mandag med 1-2 til Brøndby i Superligaens mesterskabsspil og er dermed hele 11 point efter FC København i toppen af tabellen.

FCM-anfører Jakob Poulsen erkender, at Ståle Solbakkens FCK-mandskab er det bedste hold i denne sæson, men selv med 11 point op og kun fem kampe tilbage vil Poulsen ikke sende guldet til København.

- Det er for tidligt at ønske dem tillykke, for de har ikke vundet noget endnu, men det ser svært ud, og jeg tror ikke, at de smider det, siger Poulsen.

- 11 point er det korrekte styrkeforhold mellem klubberne i øjeblikket. Det er jo bare at kigge på tabellen.

FCM-træner Kenneth Andersen har heller ikke opgivet mesterskabet endnu.

- Det ser rigtig, rigtig svært ud at hente FCK, men så længe der er en mulighed, vil vi forsøge at gå efter den.

Brøndby kom i vejen for FCM's gulddrømme, og Brøndby-træner Martin Retov er ikke i tvivl om, hvilket hold der er bedst i denne sæson.

- FCK er det stærkeste hold og har også lige vundet over FCM i Parken forleden.

- Jeg vil ikke sige, at FCK nu er mestre, men det ser ret godt ud for dem, siger Brøndby-træneren.

Mens FCM ser ud til at blive nummer to i Superligaen, kan det stadig blive til en titel i denne sæson, da holdet møder netop Brøndby i pokalfinalen.

Kenneth Andersen er dog ikke klar til at kalde det en succesfuld sæson, hvis FCM får sølv i Superligaen og vinder finalen.

- Det vil ikke være godkendt, når det er begge dele, vi går efter. Det har vi haft som mål, og når man går efter begge dele, skal man gå efter det.

Jakob Poulsen mener ikke, at Brøndbys sejr i Herning var fortjent.

- Jeg synes, vi spillede en rigtig fin kamp, især indtil de scorede til 2-1, da vi kontrollerede det godt og skabte rigtig mange chancer.

- Men lidt kendetegnende for foråret, fik vi ikke lavet chancerne om til mål, og så er det nogle gange så sløjt i fodbold, at det går den anden vej, og med to afrettede scoringer var vi pludselig bagud.

/ritzau/

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Mandag 20. maj
Søndag 19. maj