Luk

James sikrede kvartfinaleplads efter straffe

| Carabao Cup | 41 kommentarer

Chelsea vadede i chancer hjemme mod Southampton i Carabao Cuppens ottendedelsfinale. Alligevel skulle Thomas Tuchels tropper helt frem til straffesparkskonkurrence, før de kunne fejre en 4-3-sejr på straffespark og avancement til kvartfinalerne.

I den lille pokalturnering skulle Southampton på opgave i London, hvor Chelsea ventede på Stamford Bridge.

På forhånd var der roteret i særligt Chelseas startopstilling, hvor blandt andre Ross Barkley, Saul Niguez og Hakim Ziyech havde fundet vej til startelleveren.

Det var dog Kai Havertz, som gradvist har spillet sig varm for de blåklædte denne sæson, der kom til chancer, men han manglede den fornødne skarphed ad flere omgange i første halvleg.

Først kunne han med lidt mere skarphed have gjort det til 1-0 efter et kvarters spil, hvis ikke hans afslutning var suset forbi mål, og knap ti minutter senere var han igen tæt på, men denne gang afviste Fraser Forster i Southampton-målet.

Gæsterne var bestemt ikke statister i en tempofyldt halvleg, og her var først Adam Armstrong tæt på at bringe sit mandskab i front efter en halv times spil med et hovedstød.

Bare minutter senere burde gæsternes anden Armstrong, Stuart, have bragt mandskabet i front, men vikarierende Kepa var på pletten med en stærk redning for værterne, og kampen forblev målløs.

Det lignede længe, at den lige halvleg ville gå til pause ved stillingen 0-0, men Kai Havertz havde andre planer.

Få minutter før pausen kunne han således stige til vejrs, og heade Chelsea i front med 1-0 efter et hjørnesparksindlæg fra Hakim Ziyech, hvilket også blev pausestillingen.

Southampton tilbage efter pausen

Den føring fik kun lov at stå meget kort tid, for bare et minut inde i anden halvleg bragt Che Adams balance i regnskabet for de sydengelske gæster.

En bold blev opsnappet på højrefløjen og havnede hos den skotske angriber, hvis afslutningen gik under Kepa i Chelsea-målet, som ikke så alt for heldig ud.

Efter det udlignende mål fra Southampton var det endnu engang Chelsea, der sad på de fleste store chancer.

Først var Ross Barkley tæt på at gøre det til 2-1 efter en times tid, men Fraser Forster afviste – hvilket han gjorde adskillige gange på aftenen.

Et kvarter senere var Saul Niguez tæt på ad to omgange, men ingen af gangene lykkedes det den nyerhvervede spanier at bringe sig selv i spil til en matchvinder-titel.

Første gang var Forster igen på pletten, mens Saul ikke ramte indenfor rammen anden gang.

Mod kampens afsluttende fase forsøgte Chelsea for alvor at få lukket kampen, inden den gik i straffesparkskonkurrence, men trods et godt forsøg fra Callum Hudson-Odoi, lykkedes det ikke for værterne.

Til allersidst var det så Lyanco og Southampton, der var tæt på at hente en overraskende sejr, men Kepa var på dupperne og fik værfet bolden på overliggeren og til hjørnespark.

Det betød, at der ikke kunne findes en vinder i den ordinære spilletid, og kampen skulle afgøres på straffespark efter 1-1.

Reece James sikrede sejren efter straffesparkskonkurrence

Straffesparkskonkurrencen blev et parallelt løb mellem de to hold.

Først scorede Marcos Alonso og Adam Armstrong på deres respektive spark, mens både Theo Walcott og Mason Mount brændte deres på andet spark.

Tredje spark gav også scoringer fra begge hold, mens William Smallbone brændte sit fjerde spark, og Ben Chilwell scorede sit.

Det betød, at Oriol Romeu skulle score mod sit gamle hold for at holde kampen i live, og det gjorde han også.

Det krævede dog at Fraser Forster reddede Reece James' straffespark, men den britiske forsvarsspiller sendte sikkert bolden i mål, og Chelsea kunne fejre en 4-3-sejr efter straffesparkskonkurrence.


Af Cillian Murphy

41 kommentarer

steiger 22:52          
Kommer ham Smallbone nogensinde til at spille en kamp på højt niveau igen?? Han lignede en ung mand, som afsluttede kampen fuldstændig blottet for bare et milligram af selvtillid og tro på sig selv efter en 2. halvleg, hvor ingenting lykkedes - og så lige et brændt straffe til at toppe den.
Wise1964 22:53          
Palles Tivoli for alle tilskuerne … der var satme smæk for skillingen og manglende organisation for alle 22 mands vedkommende

Havertz er bare klasse - han bliver så god den unge mand
aloevgaard 22:57          
Nu havde Smallbone faktisk en stor hovedstødschance, som Kepa reddede… ved jeg ikke lige om du så?

Flot kæmpet af Southampton! Ville nærmest også være pinligt hvis købeklubben Chelsea ikke avancerede…
Wise1964 23:01          
aloevgaard
Jeg hopper lige i …. købeklubben … hold dog kæft et ynkeligt indlæg, er det virkelig det bedste du kan præstere i 2021?

Men enig - flot kæmpet af Southampton - og det er ikke pinligt at ryge ud i den turnering, det pinlige er dem der forsøger at bortforklare når de ryger ud af turneringen - men det fornemmer jeg at du allerede ved på egen hånd
PFFChelsea 23:04          
Hvad havde du forventet? Han er Barca og Spuds fan. Det er utroligt at han ikke er indlagt endnu..
aloevgaard 23:05          
@Wise
Den eneste grund til du bliver personlig, er måske fordi der er sandhed i det jeg skriver? Er det virkelig det bedste du kan præstere i 2021?

@PFFChelsea
Den var faktisk sjov. Og i modsætning til jer sørgelige mennesker, kan jeg godt underholde mig med noget andet.
Paven82 23:06          
Wise

Årh så la´ da barnet :D. Hvornår har Spurs sidst vundet noget. Mig bekendt havde de nok at se til i sommers med den "loyale" Harry Kane :D

Hvis "Købeklubben" gør ham lidt glad, så se ham lidt i samme lys som man så Morten og Peter :D
Fredag 3. december
Torsdag 2. december