Luk

Jammerbugt forlænger med stærk angriber

| bold.nyt | 0 kommentarer

Jammerbugt FC har forlænget kontrakten med deres fysisk stærke angriber Morten Thomsen for det næste halve år.

Holdene fra 2. division er på vinterpause med en tæt topstrid mellem Frem, B93 og Jammerbugt FC. Sidstnævnte er i øjeblikket nummer tre i rækken, og de har fået en forlængelse på plads.

Jammerbugt forlænger nemlig med angriberen Morten Thomsen, så den nu gælder frem til sommer. 

Holdets træner Bo Zinck er meget glad for forlængelsen.

- Morten er en mundfuld for forsvarsspillerne. Han er fysisk stærk, uortodoks og så er han blevet stærkere og stærkere teknisk. Han er et vigtigt våben for os og en anden type angriber end de øvrige i truppen, forklarer Zinck i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Derfor er det dejligt, at Morten har valgt at forlænge. Ligesom vores andre angribere bringer Morten topkvalitet til truppen, hvor vi har en hård og sund konkurrence, forklarer Zinck.

Jammerbugt har 24 point for efterårets kampe, og derfor har mandskabet kun to point op til førerholdet fra Frem.

 

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts