Luk

Jammerbugt søger assistance til snerydning

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Jammerbugt FC - Fremad Amager
NordicBet Liga (19/02)
Oddset 3,05 3,45 2,15

Hjørrings lokale frivillige bedes om hjælp til at få ryddet snedriverne af banen af Jammerbugt FC, så klubben kan gøre sig forhåbninger om at gennemføre lørdagens kamp mod Fremad Amager.

Der er faldet meget sne i Hjørring.

Faktisk så meget, at de store snedriver har tvunget Jammerbugt FC til at flytte hjemmebane fra Sparekassen Vendsyssel Arena til Nord Energi Arena i lørdagens opgør i NordicBet Ligaen mod Fremad Amager.

Men nu viser dig, at også Nord Energi Arena er så ramt af snefaldet, at snedriverne risikerer at aflyse kampen. Det skriver Nordjyske.

Klubben har valgt at udskyde beslutningen om kampens afvikling til fredag, og klubbens direktør, Søren Als Christiansen, håber, at afviklingen kan lykkes med hjælp fra lokale, frivillige hænder.

- Vi vil modtage hjælp fra den kant med kyshånd, for det kan som sagt meget vel blive en udfordring for os at skaffe de nødvendige hænder, udtaler Søren Als Christiansen til Nordjyske.

Klubben har, ifølge Christiansen, været i kontakt med DBU, der har udvist stor forståelse for situationen. Christiansen understreger dog, at klubben meget gerne vil have kampen afviklet.

For at udeholdet fra Fremad Amager ikke skal køre den lange tur forgæves, skal der falde en afgørelse om kampen senest fredag formiddag.

Inden kampen ligger Jammerbugt nummer 10 i NordicBet Ligaen, mens gæsterne fra Fremad Amager indtager ligaens sidsteplads, á point med Hobro.


Af Peder Carlsen
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar