3F Superliga -Jan Bech: Vi sælger spillere til sommer
2018-02-20 06:43:53
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Jan Bech: Vi sælger spillere til sommer

Brøndbys klubejer Jan Bech Andersen kalder det et urealistisk scenarie, at der ikke bliver solgt spillere fra Brøndby til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Flere Brøndby-profiler har været godt spillende i noget tid, og i de seneste par transfervinduer har der været bud efter Frederik Rønnow, mens Christian Nørgaard også menes at tiltrække sig interesse fra udlandet efter en stor sæson.

Samtidig har en spiller som anfører Johan Larsson kontraktudløb til vinter og kan derfor komme på tale til et sommerskifte.

Klubejer Jan Bech Andersen forklarer da også til BT, at Brøndby, som det hele tiden har været planen, kommer til at sælge til sommer, og han retter derfor fokus på at hente gode erstatninger.

- Det er urealistisk at tro, at vi ikke kommer til at sælge spillere til sommer, og dér gælder det jo om at finde de rigtige erstatninger, men der er da også et par pladser, hvor vi godt kan forbedre os, siger han til BT.

- Der er dels nogle positioner, hvor vi sikkert kan finde endnu stærkere spillere, og så kunne det være, vi kunne have godt af at få en rutineret spiller ind som støtte.

Jan Bech Andersen giver videre udtryk for, at han tror på, at Brøndby også kan holde sig i toppen af dansk fodbold fremadrettet.

Annonce
Annonce

57 kommentarer

Se kommentarer
Annonce