Luk

Jan Laursen stopper som sportschef i FCN

| 3F Superliga | 20 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 1,97 3,65 3,60
Oddset 1,97 3,60 3,80
bet365 1,95 3,50 3,60

Jan Laursen stopper ifølge bold.dk's oplysninger som sportschef i FC Nordsjælland, men han forbliver i klubben i en anden rolle.

Som bold.dk har kunnet afsløre, er det den egyptiske milliardær-familie Mansour, der er på vej ind i FC Nordsjælland, og det giver samtidig lidt ændringer på ledelsesgangen.

Ifølge bold.dk's oplysninger stopper Jan Laursen nemlig som sportschef i klubben, men han forbliver i FC Nordsjælland i en anden rolle.

Det samme gør sig gældende for Tom Vernon, der fortsat vil have et stort engagement i klubben på trods af Mansour-familiens indtog.

Til gengæld overtager Mikkel Hemmersam ifølge bold.dk's oplysninger en del af Jan Laursens sportslige opgaver og ansvarsområder. 

Mikkel Hemmersam har hidtil være sportslig ansvarlig i FC Nordsjællands kvindeafdeling, og han har en fortid i FC København som rekrutteringschef i talentafdelingen.

FC Nordsjælland bekræftede fredag, at der er nye investorer på vej.

- Jeg kan ikke sige noget om det konkrete rygte, du præsenterer mig for. Men det jeg kan sige er, at FC Nordsjælland i 2020 oplevede enorm interesse fra investorer flere steder fra, lød det fra Tom Vernon til bold.dk.

- Vores model, vores kultur og vores værdisæt har bevist sit værd over længere tid nu, og det kan vi tydeligt mærke. Men vi har ikke lyttet til de beløb, der er blevet luftet, for vi er slet ikke interesserede i at sælge ud eller cashe ind.

- Vi er interesserede i at fortsætte Right to Dreams og FC Nordsjællands vision og gøre den endnu stærkere.

- Når vi bringer investorer ind, så vil det derfor være investorer, som vil styrke og udbrede vores model og kunne gøre FCN endnu stærkere og endnu mere målrettet på den kurs, vi allerede er på. Det kan jeg garantere, siger Tom Vernon.

bold.dk forsøger at få en kommentar fra Jan Laursen.


Af Sara Margren
Lørdag 6. marts