Luk

Jannik Pohl på klubjagt: Interesse fra Danmark

| Æresdivisionen | 17 kommentarer
Jannik Pohl på klubjagt: Interesse fra Danmark
Foto: Groningen

Infoboks

Groningen - Sparta Rotterdam
Æresdivisionen (20/10)
bet365 2,15 3,50 3,20
NordicBet 2,07 3,80 3,25
Oddset 2,00 3,70 3,20

Jannik Pohl regner ikke med en fremtid i Groningen og melder om løs interesse fra Danmark.

Jannik Pohl har ikke haft den håbede sæson i Groningen, siden han for et år siden forlod AaB til fordel for Æresdivisionen.

Den 23-årige angriber har blot spillet otte kampe og har været plaget af skader. Nu er resten af holdet på træningslejr uden ham, mens han genoptræner, og Pohl regner med at finde en ny klub.

- Jeg har en meget tom følelse lige nu. Jeg håber, at jeg kan udfylde det hul i en anden klub. Lige nu vil jeg bevise mig selv mere end nogensinde, så det er vigtigt for mig at finde den rigtige klub, siger Pohl til RVT Noord.

Pohl fortæller, at der skulle være lidt interesse fra Danmark.

- Der er lidt løs interesse fra Danmark. De klubber kender mig og ved, hvad jeg kan. Jeg synes, jeg kan spille på det niveau, som Groningen er på, men også i andre lande end Holland og Danmark.

- På grund af mine skader vil jeg ikke være på mange klubbers radar, så måske skal jeg træde et skridt tilbage for at komme fremad igen. Det tænker jeg meget på i øjeblikket, og jeg håber, nogen klubber kan se potentialet i mig, siger Pohl.

Jannik Pohl nåede 15 mål og syv assists i sine 76 kampe for AaB.


Af Sara Margren
Fredag 18. oktober