Southampton-danskeren Jannik Vestergaard drømmer om en dag at blive anfører enten i sin klub eller på landsholdet.
Jannik Vestergaard har gang i en stærk sæson for Southampton i Premier League, og søndag kan han komme i kamp for Danmark i opgøret mod Island.
Vestergaard drømmer om en dag at kunne kalde sig anfører enten i sin klub eller på det danske landshold, fortæller han i et interview med B.T.
- Det er naturligt for mig at tage ansvar, og jeg arbejder altid i holdets interesse. Jeg nød at være anfører i sin tid på U21-landsholdet og var allerede viceanfører i Hoffenheim, så hvis det en dag fører til et anfører-armbind, så vil jeg være stolt, siger Vestergaard til B.T.
Jannik Vestergaard var ikke med i Sverige-kampen i midtugen, da de danske spillere i England fik udrejse-forbud på grund af corona-situationen i Danmark.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.