Luk

Jens Odgaard brændte straffespark i remis

| Æresdivisionen | 1 kommentar

Jens Odgaard brændte et straffespark i kampens slutminutter, da danskerklubben Heerenveen søndag middag spillede uafgjort mod Utrecht.

Anders Dreyer, Andreas Skovgaard og Daniel Høegh startede på bænken for Heerenveen, da holdet søndag middag tog i mod Utrecht. Jens Odgaard startede i spids for danskerklubben.

Det var Utrecht, der kom bedst fra start i dagens kamp. 

Heerenveen havde bolden mest, men efter 18 minutters spil var Utrechts Gyrano Kerk først på en lang bold, og han sendte køligt kuglen i nettet. 1-0 til Utrecht.

Den stilling holdt ti minutter. Chidera Ejuke satte foden på et indlæg, og så havde Heerenveen udlignet til 1-1.

Et kvarter før tid tilkæmpede Jens Odgaard sig et straffespark. Danskeren eksekverede selv, men for anden gang i denne sæson misbrugte han sit forsøg fra pletten.

Skuddet sad midt i målet og blev reddet med fødderne af Utrecht-keeper Maarten Paes.

Tre minutter senere blev Jens Odgaard skiftet ud til fordel for Anders Dreyer, men heller ikke han kunne ændre på kampens endelige resultat, som blev 1-1.

Heerenceen har efter kampens resultat syv point efter syv kampe. Utrecht har 11 point efter samme antal kampe.


Af Benjamin Alexander Helbo

1 kommentar

delaneyforpresident 14:22          
Artikel: Jens Odgaard brændte straffespark i remis

Læs også: Odgaard brændte straffe i Heerenveen-remis

Ham sætter de nok ikke til at tage straffe næste gang.
Torsdag 24. oktober
Onsdag 23. oktober