Luk

Jens Stryger vil arbejde sig til sommertransfer

| Serie A | 16 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Udinese
Serie A (27/10)
bet365 1,44 4,33 7,00
NordicBet 1,48 4,55 6,75
Oddset 1,45 4,40 6,50

Hvis alt går vel, skal Jens Stryger Larsen næste sommer væk fra Udinese og prøve noget nyt, siger han til BT.

Jens Stryger Larsen har i mere end to år gjort en god figur hos Udinese, hvor han har været fast mand, siden han kom til fra Austria Wien i 2017.

Han har altså gjort god reklame for sig selv, og han håber da også, at han måske næste sommer kan komme i spil til et salg.

- Jeg håber på at få en fantastisk sæson sammen med klubben og holdet, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg også har lyst til at prøve noget nyt på et tidspunkt, siger han til BT.

- Om det skal være i Italien eller i et andet land, har jeg ikke låst mig fast på, men jeg har ambitioner om at prøve noget mere.

- Som fodboldspiller stræber man altid efter at nå sit højeste niveau, og jeg satser på at gøre det godt i den her sæson, og at der derved opstår nogle muligheder til sommer, siger Stryger.

Jens Stryger Larsen har hidtil i sæsonen været i startopstillingen i alle kampe i Serie A. Han har spillet seks af syv kampe som højre wingback, men har også prøvet kræfter med venstresiden.

Den nu 28-årige back indledte karrieren hos Brøndby, hvor han spillede seniorbold fra 2009 til 2013. Derefter var han i en enkelt sæson hos FC Nordsjælland, inden han i 2014 drog til Østrig.

Der tilbragte han tre succesfulde år og landede altså derefter hos Udinese i Italien.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

16 kommentarer

BlueAndWhite 16:04          
Har aldrig set fidusen i han kom på landsholdet.. Udinese er vel det han maximalt kan nå.
AK78 16:12          
Hvilke venstre backs er bedre, med Dansk pas...
Nonono 16:17          
Enig... at han er nået til Udinese er vildt nok hans evner på en bane taget i betragtning. Større klubber kommer han ikke til. Gør han, er det mig en gåde!
Jussi 16:18          
Har nogle af jer set ham spille for Udinese sin mere naturlige position på højresiden?
Acheron 3 16:29          
Enig... at han er nået til Udinese er vildt nok hans evner på en bane taget i betragtning. Større klubber kommer han ikke til. Gør han, er det mig en gåde!
Mon ikke at mange sagde det samme om Thomas Helveg da han var hos netop Udinese?
Boksic 16:39          
Endnu et eksempel på en dansk spiller, der har travlt med at spekulere på fremtiden. Gad vide, om det er agenten, der planter de tanker i Stryger.
Har stor respekt for Strygers karriere. Det er stærkt at være fast mand i Serie A hos Udinese. I min optik lander han ikke hos en større klub, så hvorfor ikke nyde tiden i Udine. God mad, god vin, tæt på alperne og tæt på vandet.

AK78
Nogle bud på en bedre venstreback med dansk pas kunne være: Mads Valentin (Augsburg), Kristian P (Birmingham), Riza Durmizi (Lazio), Nicolai Boilesen og Brian Hamalainen (Dýnamo Dresden)

Siger ikke, at de alle er bedre, men dog venstrebenet:)

VBaltid 17:09          
Robert Skov
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober