Luk

Jeppe A. er interesseret i skifte til New York

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

New York City FC har ifølge BT fået øjnene op for Esbjerg-anfører Jeppe Andersen - og det er en destination, som tiltaler den 24-årige midtbanespiller.

Ifølge BT har Esbjerg-anfører Jeppe Andersen tiltrukket sig opmærksomhed fra New York City FC - og  det er en destination, som midtbanespilleren slet ikke er afvisende over for, når han til sommer skal videre fra vestkysten.

- Jeg ved egentlig ikke så meget om det, men jeg har godt hørt, at New York kunne være en mulighed. Lad os nu sige, at det bliver aktuelt, hvilket det ikke er lige nu, så ville jeg da være interesseret i det. Lige nu er der dog ikke noget konkret, så vidt jeg ved, siger Jeppe Andersen til BT.

Jeppe Andersen fortæller, at det vil være en kæmpe oplevelse for ham at komme til New York og bo, og at det ikke er nogen hemmelighed, at han i hvert fald skal væk fra Esbjerg til sommer, når hans kontrakt udløber.

Den unge Esbjerg-anfører sidder i øjeblikket ude med en knæskade og har ikke spillet Superliga-fodbold siden slutningen af september.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 26. september