Luk

Jeppe Hansen scorede da Keflavik rykkede op

| 1. Deild | 0 kommentarer

Jeppe Hansen scorede til 1-0, da Keflavik besejrede Grotta med 3-0. Throttur Reykjaviks nederlag til Fylkir betyder, at Keflavik rykker op i den bedste række.

Torsdag aften kunne Keflavik med Lasse Rise og Jeppe Hansen på holdet sikre sig oprykning til den bedste islandske række. Det krævede en sejr over Grotta, mens Throttur Reykjavik skulle tabe i deres udekamp mod Fylkir.

Efter en målløs time fik Keflavik endelig hul på bylden, og det var den danske angriber Jeppe Hansen, der scorede. Med sin 15. sæsontræffer gjorde han det til 1-0.

Med tyve minutter igen gjorde Leonard Sigurdsson det til 2-0, og i de sidste ti minutter lukkede holmar Runarsson til slutresultatet 3-0.

Resultatet i kampen mellem Fylkir og Throttur flaskede sig, da Fylkir endte med at vinde med 3-1. Det betyder, at Keflavik definitivt er sikre på at rykke op i den bedste islandske række.


Af Peter Miles
Onsdag 26. januar