Luk

Jeppe Højbjerg glæder sig til Esbjerg-fremtid

| Danmark | 1 kommentar
Jeppe Højbjerg glæder sig til Esbjerg-fremtid
Foto: Esbjerg fB

Infoboks

Vendsyssel FF - FC Fredericia
NordicBet Liga (31/05)
bet365 2,10 3,40 3,40
NordicBet 2,28 3,20 3,15
Oddset 2,15 3,30 3,45
YouBet 2,25 3,15 3,15

Jeppe Højbjerg glæder sig til at komme tilbage til Esbjerg og har en forventning om at komme til at stå fra start.

Efter et flot efterår for Fredericia og U21-landsholdet skal Jeppe Høbjerg efter nytår tilbage at stå i Esbjerg.

Det bekræftede Esbjergs Niels Erik Søndergård i går, og Højbjerg ser frem til at komme tilbage til klubben.

- Det er jo det, jeg har ventet på, og det er rart at have styr på fremtiden. Jeg vidste jo ikke, hvad der skulle ske om en måned, så det var dejligt at få det at vide. Det er det, jeg havde håbet på, så det er jeg meget glad for, siger højbjerg til bold.dk.

- Det er jo et skridt op, og man går altid efter at spille på højeste niveau. Esbjerg er min barndomsklub, som jeg altid har håbet på at spille for. Jeg håber på at få spilletid og muligheden for udvikle mig og på sigt nå endnu højere.

Jeppe Højbjerg har en klar forventning om at komme til at vogte buret fra starten af foråret.

- Man kan aldrig bare pege på 11 spillere og sige, at nu spillet de fast. Sådan fungerer det ikke. Men jeg bliver ikke hentet tilbage, hvis der ikke er en plan for, at jeg skal spille, men det ved jeg også, der er.

- Men hvis jeg lukker fem nemme bolde ind i de første par kampe, kan jeg jo ikke regne med at spille videre, men jeg regner med at vise, det er mig, der skal spille. Planen er, at jeg skal spille.

- Jeg har talt med Jonas Dal, men det var bare for at hilse på ham. Vi spiller sidste kamp med Fredericia næste søndag, og så regner jeg med at tage tilbage til Esbjerg bagefter og træne med holdet, så jeg kan komme hurtigst muligt i gang.

Jeppe Højbjerg har i efteråret holdt buret rent i fire ud af fire U21-landskampe samt seks gange i 1. division.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr
Torsdag 28. maj