Luk

Jeppe Kjær færdig i FCH: Stopper karrieren

| NordicBet Liga | 10 kommentarer

Infoboks

Vendsyssel FF - FC Helsingør
NordicBet Liga (24/10)
Oddset 4,50 3,75 1,72
bet365 4,00 3,75 1,75

35-årige Jeppe Kjær indstiller karrieren på grund af en alvorlig knæskade. Det oplyser FC Helsingør onsdag aften.

Hurtige og målfarlige Jeppe Kjær har spillet sin sidste kamp i sin professionelle fodboldkarriere.

Det oplyser 1. divisionstopholdet FC Helsingør onsdag på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Kjær har indstillet karrieren på grund af en alvorlig knæskade, og som følge deraf ophæver parterne sin aftale.

35-årige Kjær har været skadet i knæet siden december 2020 og har altså ikke været i aktion siden.

Han er ked af, at karrieren stopper nu.

- Først og fremmest er jeg naturligvis ked af at det stopper nu. Det gør ondt. Jeg har været virkelig glad for mine år i Helsingør, hvor jeg har fundet en rigtig fin balance i forhold til elitesport og familieliv, hvor der har været plads til begge dele.

- Det har jeg sat virkelig stor pris på. Der er sket sindssygt meget, både sportsligt og organisatorisk, fra jeg startede og indtil nu. Og samtidig så føler jeg ikke helt at jeg nåede at gøre det helt færdigt- og det er jeg rigtig ærgerlig over, siger Kjær til FC Helsingørs hjemmeside og takker personerne i klubben, hvor han med 28 mål i 34 kampe siden 2019 forlader klubben som den næstmest scorende spiller i historien.

Jeppe Kjær har gennem karrieren spillet for klubber som AGF, HB Køge, FC Roskilde og Lyngby. Han nåede flest kampe i Lyngby-trøjen, hvor det ifølge Transfermarkt blev til 113 kampe og 37 mål.

Han har gennem karrieren spillet et hav af kampe i 1. division, ligesom han også har vist sig frem i Superligaen i en række sæsoner.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober