Danmarksserien -Jeppe Mehl fortsætter i Danmarksserie-klub
Foto: Rasmus Lykke / lokalupdate.dk
2020-06-12 12:54:17
Foto: Rasmus Lykke / lokalupdate.dk

Jeppe Mehl fortsætter i Danmarksserie-klub

Jeppe Mehl fortsætter karrieren i Danmarksserie-klubben Holstebro Boldklub, der kæmper for oprykning til 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere AC Horsens- og Esbjerg-spiller Jeppe Mehl meldte fredag ud, at han stopper i 2. divisionsklubben Thisted FC efter sæsonen, fordi han var for langt væk fra familien i Holstebro.

Men Mehl forlader ikke fodbolden helt.

Til Dagbladet Holstebro Struer siger 33-årige Jeppe Mehl nemlig, at han og Danmarksserie-klubben Holstebro har givet håndslag på en toårig aftale.

- For mig har det været vigtigt at kunne kombinere arbejde med fodbold på en måde, hvor familielivet hænger sammen. Jeg har en lille søn på to år, som jeg også gerne vil kunne se noget mere, end jeg kunne med fodbold og arbejde i Thisted og bopæl i Holstebro, så det bliver fantastisk, at jeg nu får bedre muligheder for det, siger han til avisen.

Holstebro Boldklub skal i den kommende tid spille playoff-kampe mod Silkeborg KFUM om en plads i 2. division.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce