Luk

Jeppe Okkels kom på tavlen efter Holst-assist

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Elfsborg - Östersunds FK 3-0
Allsvenskan
45' 1-0 Robert Gojani
69' 2-0 Jeppe Okkels
90' 3-0 Sam Mensiro

Lørdag var der igen en række danskere, som imponerede for Elfsborg, da Frederik Holst lagde op til Jeppe Okkels mål i 3-0-sejren over Östersunds i Allsvenskan.

Lørdag aften var svenske Elfsborg på jagt efter en ny sejr, da de tørnede sammen med Östersunds i Allsvenskan.

I den seneste runde kom der danskere i fokus for Elfsborg, da Andre Rømer og Frederik Holst sikrede klubben en vigtig 2-1-sejr over Örebro med deres scoringer.

Og den danske succes fortsatte lørdag i et opgør, hvor Elfsborg havde et massivt overtag mod Östersunds. Her fik gæsternes målmand Aly Keita i den grad en travl dag på kontoret, da hjemmeholdet spillede sig frem til et hav af chancer.

Elfsborg skulle dog helt frem til overtiden af første halvleg, før de kunne bringe sig foran, da Robert Gojani gjorde det til 1-0 inden pausen.

I anden halvleg fortsatte Elfsborg sit bombardement mod Östersunds mål, og 21 minutter før tid var the Danish Dynamite igen i spil, da Holst serverede bolden for Jeppe Okkels, som sikkert fik nettet til at blafre.

Det blev dog ikke opgørets sidste scoring, da Östersunds i dommerens overtid sendte kuglen i eget net, og dermed sikrede Elfsborg sig en sikker 3-0-sejr, hvor Jeppe Okkels formåede at komme på tavlen. 

Elfsborg er nu placeret på andenpladsen i den bedste svenske række, hvor de har fire point op til Malmö FF. 


Af Raymund Nelausen
Lørdag 16. oktober
Fredag 15. oktober