Luk

Jesper Hansen om rødt kort: Ærgerligt for Erik

| Champions League | 2 kommentarer

Jesper Hansen ærgrer sig over, at FC Midtjylland skal undvære anfører Erik Sviatchenko i udekampen mod Atalanta.

FC Midtjylland havde en hård onsdag aften i Amsterdam, da de blev sendt hjem med et 3-1-nederlag, og for at gøre ondt værre blev anfører Erik Sviatchenko tilmed udvist i slutminutterne.

Han kan dermed se frem til en tur i skammekrogen, mens resten af holdet skal op mod Atalanta på udebane, og det bliver selv sagt et tab, understreger holdkammeraten mellem stængerne, Jesper Hansen.

- Det er ærgerligt. Erik er vores kaptajn, og han har det her makkerpar med Scholz. De er utroligt vigtige sammen med mig dernede i vores samarbejde. Det er ærgerligt, at han er ude. Det tror jeg også, at Erik er. Han er vigtig for os i duel-spillet og defensivt. 

- Det er selvfølgelig et tab. Men der kan komme en ny mand ind og få chancen på den her scene. Så jeg har stor tiltro til, at den, som Brian smider ind på allerhøjeste niveau, kan gå ind og levere en god præstation og vise sig frem. 

- Det er med at se optimistisk på det, selvom jeg er ærgerlig på Eriks vegne over, at han får hægtet ham, siger den rutinerede målmand ti bold.dk.

Jesper Hansens første reaktion på det prompte røde kort var dog, at det var et noget tyndt et af slagsen.

- Lige da det skete, syntes jeg måske, at den var lidt hård, men han var måske sidste mand. Jeg synes, at hans træk bliver langt. Jeg ved ikke, om man kan snakke om det, men den løb ned til mig. 

- Så lige da det skete, syntes jeg, at det var lidt hårdt, men han er nok sidste mand og tog den chance fra ham. Men jeg synes, at hans træk blev for langt, men dommeren var hurtigt oppe med det røde kort, siger han.

Hovedpersonen selv fortalte efter kampen, at han ikke skulle have lavet den tackling. Det kan du læse mere om her.


Af Anders Borup
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar