LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Jesper Lange saksede forgæves for Ringkøbing

| 2. Division | 0 kommentarer
Jesper Lange saksede forgæves for Ringkøbing
Foto: Henrik Olesen / Ringkøbing IF
Jammerbugt fandt tilbage til sejrsformen, da holdet lørdag tog imod Ringkøbing. Jammerbugt vandt opgøret med 2-1. Andetsteds slog Brabrand hjemme bundproppen fra Kjellerup med 2-0.

Jammerbugt led sæsonens første nederlag, da holdet i sidste runde tabte topopgøret til Kolding med 3-1.

Derfor var udfordringen lørdag at genfinde sejrsformen, da Jammerbugt hjemme tog imod Ringkøbing, der havde vundet holdets fem forudgående kampe.

Hjemmeholdet gav sig selv de optimale betingelser tidligt i kampen. Allerede efter knap et kvarters spil bragte Anders Rosengren Jensen sit hold foran på noget af et drømmehug.

Ringkøbing-mandskabet fik kun halvclearet en bold i eget felt, og den landede for fødderne af Anders Rosengren Jensen, der fra kanten af feltet tæmmede bolden, inden han tørt huggede den op i krydset.

Få minutter før pausen gav Jammerbugt endnu en mavepuster til gæsterne fra Ringkøbing. Endnu en skidt hovedstødsclearing fra gæsternes forsvar resulterede i en nedfaldsbold, der landede for fødderne af Viktor Ahlmann i feltet. Han lagde bolden til rette for sig selv og flugtede uforstyrret kuglen fladt i kassen i det lange hjørne.

I anden halvleg lignede det længe, at Jammerbugt skulle cruise sejren hjem, men godt ti minutter før tid skabte en Ringkøbing-scoring spænding om resultatet.

En gammel Superliga-kending markerede sig på fornemste vis, idet Jesper Lange på akrobatisk vis saksesparkede bolden i kassen bag en sagesløs Jammerbugt-keeper.

Den gamle AGF- og Esbjerg-angribers mål var dog ikke nok til at sikre Ringkøbing-mandskabet point, idet der ikke faldt flere mål, og Jammerbugt-mandskabet kunne forlade grønsværen med de tre point på kontoen.

Jammerbugt-sejren betyder, at holdet øjeblikkeligt indtager førstepladsen i 2. divisions gruppe 1, mens Ringkøbings afbrudte sejrsstime gør, at holdet rykker ned på en femteplads i tabellen. Kolding kan dog med en sejr tage førstepladsen fra Jammerbugt.

Andetsteds besejrede Brabrand IF på hjemmebane Kjellerup med 2-0. Begge mål blev sat ind af Anton Søjberg.


Stream Chelsea - Manchester United  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 19. oktober
Torsdag 18. oktober