Luk

Jesper Lindstrøm efter sejr: Det er skidt

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Vejle Boldklub 2-1
Superligaen Grundspil
15' 1-0 Mikael Uhre
47' 2-0 Pierre Bengtsson
56' 2-1 Wahid Faghir

Jesper Lindstrøm var glad for de tre point mod Vejle, men han er alligevel ærgerlig over, at Brøndby spiller en dårlig anden halvleg søndag aften.

Brøndby er tilbage på førstepladsen i 3F Superligaen, da de søndag aften besejrede Vejle med 2-1. 

Opgøret på Brøndby Stadion var dog ikke nemt for hjemmeholdet, da gæsterne fra Jylland i den grad lagde pres på.

Men havde Vejle fortjent det ene point? Det mener Brøndbys Jesper Lindstrøm ikke, da han bliver spurgt ind til det efter opgøret af TV3 Sport.

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at vi også har mange chancer, som vi skal score på. Det er i hvert fald ikke den bedste anden halvleg, som vi fik kørt sammen her. Det er ligesom, at vi daler lidt, når vi scorer til 2-0, udtaler Jesper Lindstrøm til TV3 Sport og fortsætter.

- Det er som om, vi slapper af. Vores pres fungerer ikke. Vi tør ikke holde fast i bolden. Det var ikke den bedste anden halvleg, men vi kom afsted med tre point, og det er vigtigt.

Brøndby har i denne sæson flere gange oplevet, at de går i stå, når de kommer foran. Det var også tilfældet mod Vejle, og derfor er Lindstrøm ekstra glad for de tre point

- Jeg ved det ikke faktisk. Det var skidt. Der har været flere gange i sæsonen, hvor vi har haft momenter, hvor vi scorer vores mål og ikke spiller særligt godt, men alligevel kommer afsted med tre point, og hvis man kan det, så er det fint.

Næste gang Jesper Lindstrøm og co. skal i kamp, er på næste søndag, hvor de besøger FC Midtjylland til et regulært topbrag i toppen af 3F Superligaen. 


Af Raymund Nelausen
Søndag 7. marts
Lørdag 6. marts