Luk

Jess Thorup fik hævn over Gent i sen sejr

| Jupiler Pro League | 2 kommentarer

Infoboks

Gent - Genk 1-2
1. Division A
24' 1-0 Alessio Castro-Montes
40' 1-1 Theo Bongonda
84' 1-2 Patrik Hrosovsky

Jess Thorup slog sin gamle klub, da Genk vandt 2-1 over Gent i den bedste belgiske række.

Den danske Genk-træner Jess Thorup skulle mandag møde sin gamle klub Gent, hvor han tidligere på sæsonen blev fyret. De to hold tørnede sammen i den belgiske liga.

Den danske offensive back Joakim Mæhle spillede hele kampen for Genk.

Det var dog hjemmeholdet Gent, der kom først foran i opgøret. En misset clearing i Genk-feltet gav Alessio Castro-Montes et frit skud, og han bragede Gent foran 1-0.

Fem minutter inden pause fik Thorup og Genk udlignet, da angriber Theo Bongonda headede et indlæg i mål, og han udlignede til pausestillingen 1-1.

I anden halvleg stod der længe 1-1, men i kampens 84. minut fik Genk taget føringen. Genks Patrik Hrosovsky sparkede langt udefra, og hans skud snød Gent-målmanden og røg i nettet til 2-1 til Genk. 

Gent kom ikke tilbage i opgøret, som Genk, Joakim Mæhle og Jess Thorup vandt 2-1.

Dermed fik Jess Thorup en form for hævn over sin tidligere klub. Genk rykker op på ottendepladsen, mens Gent er nummer 13.


Af Johannes Skjøth
Mandag 30. november