LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Jess Thorup: Man mærker presset

| 1. Division A | 4 kommentarer
Jess Thorup: Man mærker presset
Foto: Getty Images

Gent-træner Jess Thorup mærker til det pres, der er i belgisk fodbold. Han spekulerer dog ikke over, om hans job er i fare efter en række svigtende resultater, siger han til Eurosport.

Jess Thorup kan godt mærke, at der er pres på i belgisk fodbold.

Gent er inde i en hård periode, hvor holdet ikke har vundet i de seneste otte kampe. I sidste uge tabte holdet pokalfinalen til Mechelen, og i mesterskabsspillet i ligaen er det endnu ikke blevet til en sejr i syv forsøg.

- Man mærker presset her nede, lige så snart man begynder at tabe kampe. Lunten er formentlig lidt kortere her nede, og det skal man også være bevidst omkring, siger Thorup til Eurosport.

I slutningen af april skrev BT, at Thorups job i Gent kunne komme i fare, hvis holdet tabte pokalfinalen, men Thorup spekulerer ikke over, hvor sikkert han sidder på posten.

- Det er andre, der kommer til at afgøre, hvor lang tid jeg har. Det er klart, at det ikke er blevet nemmere, efter man har tabt en pokalfinale, som alle havde sat næsen op efter at vinde. Det ville helt sikkert have givet mig en lang fremtid her.

- Det ved jeg ikke, om jeg har nu, men jeg er ansat til at træne fodboldhold. Hvis jeg begynder at tænke for meget på, hvad andre tænker, eller hvad nu hvis... Så har jeg flyttet fokus fra det, jeg skal, nemlig at træne fodboldholdet, siger Jess Thorup.

49-årige Thorup har været cheftræner i Gent siden oktober.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen
Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj