Luk

Jim Stjerne: Umuligt at rykke kamp flere dage

| EM | 35 kommentarer

Infoboks

Jim Stjerne Hansen, der er medlem af UEFA's disciplinærkomité, siger, at det ikke ville være muligt at rykke en EM-kamp længere end til dagen efter på grund af turneringsprogrammet.

Danmark endte med at spille kampen mod Finland færdig, efter Christian Eriksen var kollapset i første halvleg og var sendt på hospitalet.

Kasper Hjulmand fortalte efter kampen, at Danmark havde fået valget mellem at spille opgøret færdigt lørdag aften eller søndag klokken 12.00.

Dét ultimatum fra UEFA mødte kritik fra blandt andre Michael Laudrup, der mente, at kampen burde være udsat i længere tid.

Det er dog ikke muligt, siger Jim Stjerne Hansen, der er medlem af UEFA's disciplinærkomite.

- Reglen er, at når en kamp bliver udsat, skal den afvikles hurtigst muligt. Og senest dagen efter. Det er umuligt at rykke en kamp flere dage på grund af turneringsprogrammet i så stram en turnering som EM, siger Jim Stjerne Hansen til Ekstra Bladet.

Jim Stjerne Hansen siger videre, at det skyldes, at der er solgt billetter til kampen, og at andre kampe skal afvikles, ligesom at Finland allerede skal spille på onsdag.

Ekstra Bladet påpeger, at UEFA har lavet særskilte regler for coronavirus, hvor et massivt smitteudbrud i truppen ville kunne udskyde en kamp i op til 48 timer.

Det ville kunne komme i spil, hvis et land ikke kunne stille med et hold af mindst 13 spillere med minimum én målmand.


Af Sara Margren

35 kommentarer

Oberst86 13:38          
Samtidig er sær regler hvis en trup bliver coronaramt kan kampen udsættes 48 timer. UEFA vis medmennskelighed. Det her er jo force majeure
Mummisball 13:38          
0-0.. Den skulle bare ha sluttet der..
Jasperthesjasper 13:39          
Jeg kan ellers godt lide Jim Stjerne, men det her er simpelthen noget fordrukkent vrøvl. Man kan hvad man vil, og selvfølgelig ville man kunne rykke den kamp til mandag eller tirsdag.

Og hvis det vitterligt var umuligt, så kunne man nemt have tyet til det bedre alternativ: at ende kampen ved stillingen 0-0.
Soccerpop 13:40          
Så UEFA har ekstraordinært mulighed for at rykke en kamp 48 timer, men et hjertestop hos en spiller er ikke nok til at det kommer i spil.

Forstå det, hvem der kan :-)

Det faktum at man åbenbart ikke kan rykke den til 21 dagen efter fortæller desværre også meget fint, at pengene råder. Gud forbyde at to kampe blev vist samtidig.
T-Knogle 13:41          
“Det kan ikke lade sig gøre at flytte en kamp flere dage på grund af turneringsprogrammet”

“Udbrud af Covid 19 i en trup giver mulighed for at udskyde et opgør med op til 48 timer”

Er der ikke noget selvmodsigende i det Jim Stjerne siger?!?

Men UEFA fik sig da nogle gode nærbilleder af hjertemassagen i det mindste!!!
Oberst86 13:43          
Hvis kampe kan rykkes 48 timer grundet corona jf. UEFAs egne regler, så burde det også være muligt i den her helt specielle og triste situation. Det er force majeure. Det handler om mensklighed og respekt, men det er nok for meget forlangt af UEFA.
Mathews 13:47          
Jeg kan ellers godt lide Jim Stjerne, men det her er simpelthen noget fordrukkent vrøvl. Man kan hvad man vil, og selvfølgelig ville man kunne rykke den kamp til mandag eller tirsdag.

Har du læst artiklen? Det ville man jo netop ikke kunne, når kampprogrammet er så sammenpresset, som det nu og engang er. Desuden er der, uagtet hændelsen i gårsdagens kamp, altså også andre hold at tage hensyn til end Danmark. Netop derfor kan man jo heller ikke "bare" ende kampen 0-0 ved pausen.
Søndag 25. juli