LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Joachim A: Har udviklet mig utrolig meget

| Serie A | 0 kommentarer
Quiz a italiano: Hvor mange kopper espresso drikker italienerne?
Quiz a italiano med Jacob Rasmussen og Joachim Andersen
Landsholdets nye mand Joachim Andersen: En drøm at spille for de største klubber i verden
Highlights: Sampdoria - Atalanta (Serie A)
Joachim A: Har udviklet mig utrolig meget
Foto: Getty Images

Infoboks

Sampdoria - Juventus
Serie A (26/05)
bet365 3,40 3,60 2,10
NordicBet 3,05 3,65 2,24
Oddset 3,00 3,55 2,20

Sampdoria-danskeren Joachim Andersen er meget glad for sin sæson indtil videre, hvor han føler, han har været inde i en stærk udvikling.

Joachim Andersen er inde i en rivende udvikling, og det blev mandag kronet med en udtagelse til det danske landshold.

Den 22-årige forsvarsspiller har været fast mand på holdkortet i Serie A-klubben Sampdoria, og han er da også stærkt tilfreds med de seneste måneder.

- Det har været overvældende, og det har været super godt for mig og min udvikling, siger Joachim Andersen til bold.dk.

- Jeg har udviklet mig utrolig meget, så jeg har egentlig bare været super glad for min sæson indtil videre.

De stærke præstationer for Sampdoria har ført til, at unge Andersen er blevet sat i forbindelse med et skifte til flere storklubber, men det tager han i stiv arm.

- Der har været en masse snak i medierne, og det er jo bare sådan, det er, siger han.

Specielt med opmærksomhed
Det er først i denne sæson, Joachim Andersen for alvor er blevet et kendt navn i Fodbolddanmark.

Forsvarsspilleren sad på bænken det meste af sidste sæson, og han kan godt mærke, at der bliver holdt mere øje med ham nu.

- Det er mest for folk i Danmark, man har været ukendt på den måde, fordi jeg skiftede til Holland som ung.

- Det er selvfølgelig specielt, og jeg kan godt mærke, at der er mere opmærksomhed omkring tingene. Men det er sådan, det hænger sammen i topfodbold, siger Joachim Andersen.

Den unge dansker koncentrerer sig mest af alt om at klø på i hverdagen, så han kan lægge endnu mere på sit spil.

- Jeg føler, jeg har gang i noget godt lige nu, så jeg skal vel egentlig bare fortsætte min udvikling. Så håber jeg, det nok skal gå, siger han.

Joachim Andersen har spillet 28 kampe for Sampdoria i denne sæson.


Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj