Luk

Joachim A: Køber ikke Wales' fan-kritik

| EM | 8 kommentarer

Infoboks

Danmark - Færøerne
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (12/11)
Oddset 1,05 12,00 35,00

Joachim Andersen forstår godt walisernes frustration over manglende fans mod Danmark, men han køber alligevel ikke helt kritikken.

Wales ærgrede sig over ikke at have fans på lægterne til ottendedelsfinalen mod Danmark lørdag aften, og backen Chris Gunter kaldte forbuddet en joke.

Joachim Andersen forstår godt, at waliserne var skuffede over de manglende fans, men køber alligevel ikke helt deres kritik.

- Jeg kan egentlig godt forstå, at de ikke har været tilfredse med sådan, det har fungeret med deres fans, fordi de ikke har haft nogen med, siger Joachim Andersen på et pressemøde.

- Men der er jo ikke som sådan nogen forskel på at være på udebane, når man spiller en almindelig turneringskamp. Så er der jo mange flere fans, end der var i Amsterdam. Så den køber jeg ikke rigtig.

Joachim Andersen kan tydeligt mærke, at Danmark er blevet en slags EM-darlings både i Danmark og resten af verden.

- Vi har haft et lidt atypisk forløb, som har gjort, at hele Danmark er blevet bragt sammen på en anden måde.

- De mere rutinerede i truppen siger, at de aldrig har prøvet noget lignende i forhold til opbakningen. Det er helt fantastisk og hjælper os virkelig på banen.

- Vi spiller fodbold for at gøre folk glade og bringe dem sammen. Det er fantastisk at se, hvordan hele verden støtter os. Det gør, at vi kan yde lidt ekstra.

Glad for endelig at spille
Joachim Andersen blev indskiftet til sine første minutter ved EM i slutningen af kampen mod Wales, og det var tiltrængt for forsvarsspilleren.

- Jeg var rigtig glad for endelig at få nogle minutter. Det er selvfølgelig altid svært, når man ikke spiller, siger han.

- Jeg tror, jeg snakker på alles vegne, når jeg siger, at alle spillere gerne vil starte inde hver gang og spille 90 minutter. Det har ikke været tilfældet for mig, og sådan er det.

- Jeg prøver bare at vise min bedste side til træning, og så er det i sidste ende op til Kasper (Hjulmand, red.).

Danmarks spillere befinder sig som bekendt i en corona-boble, hvor der ikke er den store frihed til at lave ting ude i verden, men det passer nu Joachim Andersen fint.

- Vi kunne da godt ønske os noget mere frihed, men nu er der den her boble, som gør, at vi ikke kan lave så meget andet end at være her på hotellet.

- Vi har da spillet lidt golf og hygget os, og det skal vi helt sikkert også i denne uge. Jeg skal i hvert fald ud og slå Dolberg, siger Joachim Andersen med et smil.

Joachim Andersen fik 13 minutter af kampen mod Wales.


Af Sara Margren

8 kommentarer

Coral 13:13          
Selvfølgelig gør han ikke det. Danmark har jo nærmest haft hjemmebane hele vejen igennem.
Iftitscouldtalk 14:12          
Og det til trods var Danmark lige så meget på udebane i Holland som Wales var. Hvis waliserne har øv-følelser over at de lokale støtter Danmark burde de klage til dem.

Det er ufatteligt at man gider fremstå så usympatiske og giver skylden for sit gigantiske nederlag videre efter det de danske spillere har været igennem. Hvis nogen er blevet dømt ude er det da vores trup mod Finland.
Crusader 14:16          
Det er sgu fint nok at waliserne brummer lidt. De har lige fået en ordentlig afklapsning. Den må gøre ondt.

Så fair nok de er lidt påvirket.
Slettet(270930213107) 14:19          
Enig, og de fremstår efterhånden også lidt komiske efter de mener de burde have vundet. Jeg kunne forstå hvis vi vandt 1-0, med 4-0 - så burde det være slået fast med syvtommer søm, hvem der var bedst.
Chris1234 14:46          
Bale er bare en cry baby fordi han ikke selv har top niveauet længere. Som jeg ser det starter han det hele. Han brokker sig non stop inde på banen og slår ud med armene, forlader interview osv Han har båret det hold på sine skuldre og kan i nogle kampe stadig gøre det...men de tabte fuld fortjent, med eller uden tilskuere...
Horseman 14:50          
De har åbenbart været så vant til at være alles kæledækker ved sidste EM, at det nu er svært for dem at forstå at alle pludselig ikke holder med dem længere. Men det kommer frem på en meget usympatisk måde, og de skal da passe på med at folk i Europa generelt ikke bliver så trætte af dem, at de mister al den støtte de ellers har haft fremadrettet, hvis de da overhovedet kvalificerer sig til noget igen i nærmeste fremtid.
ChadKing 15:25          
Og hvad så @Coral? Om det havde været i Wales, så havde Danmark stadig kørt dem over idiot
Lørdag 16. oktober
Fredag 15. oktober