Luk

Joachim Andersen lynede i vigtig Lyon-sejr

| Champions League | 0 kommentarer

Joachim Andersen åbnede ballet med et fremragende hovedstød, da Lyon slog Benfica med 3-1 i Champions League.

Joachim Andersen dannede duo med Jason Denayer i Lyons centrale forsvar, da holdet tirsdag havde besøg af Benfica, som for to uger siden slog franskmændene med 2-1 i det omvendte opgør.

Og allerede efter fire minutter fik den 23-årige dansker en hovedrolle, da Lyon spillede et hjørnespark kort, inden Leo Dubois sendte et fremragende indlæg i feltet, som Andersen uimodståeligt pandede i nettet til 1-0.

Benfica var ganske godt med spillemæssigt, men Lyon var skarpest og efter godt en halv time blev det 2-0, da Houssem Aouar satte turboen til på venstrekanten og lagde et fremragende indlæg, som Memphis Depay omsatte.

Benfica forsøgte at tage styringen med kampen og svarede tilbage, men portugiserne havde for lidt krudt at skyde med, og Andersen og holdkammeraterne stod godt i mod.

Efter 78 minutter slog to af Benficas indskiftere dog til. Pizzi sendte en fremragende bold frem til schweizeren Haris Seferovic, der lynede – og efter VAR havde været i spil for en mulig offside, blev reduceringen også godkendt.

Benfica forsøgte at svare igen, men kort før tid lukkede Bertrand Traore i stedet kampen for hjemmeholdet med et flot mål. 

Med sejren har Lyon ny syv point for fire kampe – to mindre end RB Leizpig på førstepladsen. Benfica er sidst med tre point, men gruppen er fortsat forholdsvis åben.


Af Mikael Blond
Lørdag 16. november
Fredag 15. november