Infoboks
Joachim Wagner er ny angrebstræner i Nykøbing FC, hvor han også skal være assistent på U19-holdet.
28-årige Joachim Wagner måtte i slutningen af 2020 annoncere sit karrierestop, efter offensivspilleren har været hårdt plaget af skader, men han bliver i fodboldens verden.
Tirsdag morgen er Joachim Wagner nemlig blevet præsenteret som ny angrebstræner og U19-assistent i Nykøbing FC, hvor han som aktiv spillede 277 kampe og lavede 75 mål.
Ansættelsen begejstrer Nykøbing-manager Claus Jensen.
- Vi er enormt glade for at kunne byde Joachim velkommen hjem. Det er en hjørnesten i vores strategi både på spiller og træner/leder-siden at vi skal have en stærk lokal forankring.
- Joachim kender NFC, og han har kulturen inde under huden samtidig med, at han har et stærkt ønske om at give sin erfaring videre. Han har NFC blod i årerne og er en kulturbærer, som brænder for NFC, siger Claus Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Joachim var som spiller i NFC helt fantastisk, men nu er det tid til at skrive et nyt kapitel – det glæder vi os til at gøre i fællesskab. Joachim har et uomtvisteligt potentiale som træner, og det ser vi nu frem til at fremelske gennem hans nye roller i klubben.
Joachim Wagner forlod Nykøbing i januar 2020 for at skifte til FC Fredericia, hvor han stoppede karrieren i starten af november.
— Nykøbing FC (@Nykobing_FC) January 19, 2021
1 kommentar
Højre backen Chris Thorsheim kommer der ikke mange meldinger om. Hans tid i NFC har udviklet ham til en habil del af NFC`s defensiv. Ønskværdigt om Thorsheim og NFC kan fortsætte samarbejdet i bestræbelserne på avancement, hvis ikke synes højre side af fireback kæden væsentlig svækket. Jensens udmelding om tilfredshed med truppen indikere angiveligt, at der ikke kommer til at ske det store på transferfronten i den resterende del af vinduet.
Warming og Emilio har i hver deres periode i NFC skabt liv på venstreflanken med mange aha oplevelser til følge. Med al respekt synes det ikke at være den type spillere der fylder på bænken i øjeblikket hos NFC.
Om forårssæsonen i lighed med forgangne efterårssæson kan kaste 35 point`s af sig vil tiden vise, men adskillige hold vil kæmpe over evne for at komme med på toget til den nye.1.division.