Joan Laporta bekræfter på et pressemøde mandag, at han stiller op som kandidat til præsidentvalget i klubben.
Barcelona skal have ny præsident, og klubbens medlemmer har mandag fået et nyt men yderst velkendt navn på stemmesedlen.
Således bekræfter klubbens tidligere præsident Joan Laporta, at han stiller op til valget, som finder sted i slutningen af januar 2021.
Laporta var præsident i Barcelona fra 2003 til 2010, og i den periode blev han blandt andet meget populær for indkøbet af Ronaldinho, og han var præsidenten bag Pep Guardiolas ansættelse som førsteholdstræner.
- Jeg stiller op, fordi jeg elsker Barcelona, og fordi jeg mener, at vi har de rette forberedelser til at foretage de ændringer, som klubben har brug for. Vi har også en plan for at få klubben tilbage til toppen af de bedste klubber i verden, siger han ifølge Sport.
Joan Laporta stillede også op til valget i 2015, og således er det altså tredje gang, han deltager i ræset om at blive præsident.
I 2015 var det Josep Bartomeu, der vandt præsidentvalget. Han har for nylig fået et mistillidsvotum i Barcelona, og derfor skal klubben altså finde sig en ny præsident en anelse før tid.
9 kommentarer
Siden udviklede han det yderligere med en modig ansættelse af en på daværende tidspunkt uprøvet Pep Guardiola. Samtidig med det prydede han Barcelonas trøjer med UNICEF. At kalde ham en fuser er blasfemi og du er dybt historieløs med dine uoplyste kommentarer.
Om han er den rigtige nu skal jeg ikke kunne sige, men han var manden bag først Rijkaards Barcelona-hold og siden Peps. Og han gjorde det ovenikøbet på yderst sympatisk vis - modsat hans efterfølgere. Han har en stor plads i Barcelonas nyere historie.
Den gyldne generation fra La Masia ville have hjulpet hvilken som helst præsident og Ronaldinho blev hentet via Sandro Rosells kontakter, da Laporta "fejlede" i at hente Beckham...
At man så derefter bliver fanget i at hyre privatdetektiver til at spionere på egne medarbejdere, kreativ bogføring etc. tæller ikke op heller...
En frisk start med en præsident uden masser af skelletter i skabet er vidst en bedre ide!
Jeg tror man skal tage de fleste udsagn med et gran salt, meget af det er bare ord i en politisk kamp om magt.
Valget handler om Messi. Hvis Messi ender med at støtte en kandidat, så er det ham som ender med at vinde. Laporta må være favorit, hvis vi forestiller os, at Messi er nostalgisk anlagt.
https://www.eldiario.es/catalunya/detectives-barca-laporta-investigaron-pique_1_2676328.html
https://www.wsc.co.uk/the-archive/923-Europe/8164-debt-problems
Men som du korrekt siger, præsidenter vil oftest blive husket for resultaterne på banen, fremfor forretningsmæssige realiteter. Denne gang er der desværre ikke en gylden generation på vej igennem La Masia...