Luk

Joao Mario med assist i Benfica-debut

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Spartak Moskva - Benfica 0-2
Champions League Kvalifikation
51' 0-1 Rafa Silva
74' 0-2 Gilberto Junior

Den 28-årige portugiser Joao Mario leverede onsdag en assist i sin debut, da Benfica slog Spartak Moskva med 2-0 i Champions League-kvalifikationen.

Benfica jagter i år at kunne høre den søde Champions League-hymne på Estadio da Luz. De har derfor blandt andet oprustet offensiven med tidligere Inter-spiller Joao Mario.

Joao Mario kom på fri transfer denne sommer, hvor Benfica hentede ham hjem til Portugal, hvor den 28-årige portugiser tidligere har spillet for ligarivalerne Sporting CP.

Han og Benfica skulle onsdag på besøg hos Spartak Moskva i tredje runde af Champions League-kvalifikationen. 

Opgøret var en anelse spændende set med danske briller, da vinderen af de to kampe potentielt kunne ramle ind i FC Midtjylland, hvis de skulle besejre PSV Eindhoven med en mirakelpræstation i returkampen.

Spartak Moskva tog imod portugiserne på Otkrytie Bank Arena, der bød på en tam første halvleg. 0-0 stod der på lystavlen, men debuterende Joao Mario skulle ændre på det resultat i anden halvleg.

Den 28-årige portugiser satte sit aftryk på sin debut, hvor han efter 51 minutter fandt Rafa Silva inde i feltet, der kunne banke portugiserne foran 1-0.

Efter 74 minutter kom Benfica igen på måltavlen, da brasilianske Lucas Verissimo med en flot aflevering fandt landsmanden Gilberto inde i feltet, der køligt gjorde det til 2-0. 

Kampen bød ikke på flere mål. Benfica tager et godt udgangspunkt med til returen, der spilles den 10. august.


Af
Fredag 24. september