LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Jønsson fik fuld tid i tyrkisk pointdeling

| Super Lig | 0 kommentarer
Jønsson fik fuld tid i tyrkisk pointdeling
Foto: Getty Images

Konyaspor og Sivasspor spillede 1-1, da de to hold tørnede sammen i den tyrkiske Super LIg. Jens Jønsson fik fuld tid for hjemmeholdet.

Jens Jønsson var med fra start, da Konyaspor lørdag eftermiddag fik besøg af Sivasspor og skulle forsøge at kravle længere væk nedrykningspladserne i den tyrkiske Super Lig.

Hjemmeholdet lå før kampen på niendepladsen med ét point ned til dagens modstander, der indtog en plads som nummer 12. Med henholdsvis otte og syv point ned til nedrykningsstregen ville tre point lune hos begge hold.

Konyaspor kom bedst fra start. Kampen var 22 minutter gammel, da Omer Sahiner bragte hjemmeholdet i front.

Kantspilleren kom sammen med kollegaen på den anden fløj, Moryke Fofana, alene igennem med målmanden. De to spillede bolden mellem hinanden et par gange, inden tyrkeren sendte den i tomt mål.

Den stilling holdt frem til fem minutter før pausen, hvor gæsterne bragte balance i regnskabet. Fousseni Diabate modtog et fladt indlæg fra Emre Kilinc, som han sikkert sparkede i mål til stillingen 1-1, som holdt til pausen.

Ingen af de to hold formåede at finde netmaskerne i kampens sidste 45 minutter, og derfor var stillingen også 1-1, da dommeren fløjtede for sidste gang.

Jens Jønsson var med hele kampen for Konyaspor, som fortsat ligger nummer ni og nu har otte point ned til nedrykningsstregen.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 23. maj
Onsdag 22. maj