Luk

Jønsson og Cadiz glippede førsteplads i nullert

| La Liga | 1 kommentar

Infoboks

Cadiz - Villarreal 0-0
La Liga

Jens Jønsson og Cadiz spillede søndag uafgjort 0-0 mod Villarreal i en kamp, hvor vinderen kunne sparke sig på førstepladsen i La Liga.

Cadiz kunne søndag følge op på deres flotte sejr mod Real Madrid i sidste runde, da de tog mod Villarreal på hjemmebane i La Liga.

Vinderen af opgøret havde muligheden for at spille sig på førstepladsen i tabellen med en sejr.

Danske Jens Jønsson spillede hele kampen på midtbanen for oprykkerne Cadiz.

I kampens syvende minut sparkede Cadiz-angriber Alvaro Negredo bolden i nettet efter et indlæg, der blev bokset ud i fødderne på Negredo. Målet blev dog annulleret for offside i forbindelse med indlægget.

I anden halvleg havde Anthony Lozano et fint hovedstød for Cadiz, der gik forbi.

Hverken Villarreal eller Cadiz formåede dog at åbne scoringen, og dermed endte kampen 0-0.

Det ene point sender Cadiz på femtepladsen i La Liga, mens Villarreal nu er nummer to. Kampens resultat betyder, at begge hold missede muligheden for at spille sig på førstepladsen i den spanske liga.


Af Johannes Skjøth

1 kommentar

a j o o b a 17:58          
Gab der er få mål i La Liga......
Mandag 30. november